Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.26
NILS BOSSON STURE.
at tænke sig anderledes end blot og bart som en Drøm, et
skjønt Luftspeil for at holde oppe sit Mod og holde sig tilbage
fra Fortvivlelsens sorte Afgrund. Men denne Virkelighed
blændede ham, han kunde ikke udholde Glansen af den
himmelske Herlighed, der nu aabenbarede sig for ham og overøste
ham med sin Salighed.
Han faldt paa Knæ og greb sin Redders Hænder og
hulkede og græd; han vilde være sunken ned paa Stengulvet,
om ikke Erik havde holdt ham oppe.
«Min Tale er sand!» sagde han, «du er fri, arme Mand,
-saasandt vi ikke lader os overrumple ...»
Erik flk ikke Tid til at udtale Ordet, førend Manden
sprang op med feberagtig Heftighed. Hans Øine var ved det
langvarige Mørke blevne saa skarpe og hans Følelse saa
opøvet, at han bevægede sig i Fængslet, som om det havde
været lys Dag. Erik hørte ham springe ligesom op ad nogle
Trappetrin, hvorpaa en Lyd fulgte, som om en godt afpasset
Sten var falden ind i sin Ramme. Strax derpaa stod han
.atter ved sin Redningsmands Side.
«Nu skal ingen kunne overraske os, hvis ikke hele dette
Slot skulde falde overende», sagde han, «dette Rum her, som
nok ingen paa Slottet kommer til, er helt og holdent under
Jorden, og om der end findes en eller anden Sprække i
Muren, saa formaar dog ingen Lysstraale at trænge gjennem
•den ...»
«Men hvordan er du da kommen herned?» spurgte Erik
Olofsson forbauset.
«Efterat jeg slåp løs fra mine Lænker, der holdt mig
hunden til Væggen her ovenpaa ... det skede, da Slottet
.havde faaet ny Høvedsmand, fortalte Fangevogteren.mig, saa
kan De vel forstaa, at jeg nøie undersøgte mit Fængsel, og
jeg fandt da tilslut i Muren tæt ved Gulvet en Sten, der gav
efter, naar jeg trykkede paa den . . . Saaledes kom jeg
herned, og mit Hjerte svulmede af Haab om ogsaa at finde en
Udgang herfra. Rundt omkring hernede er Fordybninger i
.Muren, større og mindre. Jeg valgte en af de dybeste, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
