Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FANGE .f.
27
jeg dér fandt en Sten,. som forekom mig at sidde løsere end
-de andre . . . Efter det mest møisommelige Arbeide lykkedes
det mig at faa løs denne Sten, men saa stødte jeg paa én,
der var langt vanskeligere at røre ved . . . det lykkedes mig at faa
væk ogsaa denne, men dette kostede mig et Aars Arbeide.
En tredie Sten har jeg siden faaet bort ... de findes alle
her i Rummet . . . men saa mærkede jeg, at jeg havde trængt
mig gjennem Taarnets Grundmur ... og siden, siden
gik Arbeidet lettere, skjønt det har trukket længe ud, da jeg
ikke har villet resikere at grave mig irem fortidligt . . .
Havde vi Lys, skulde De faa se, hvilket Arbeide jeg med to
tomme Hænder og en Jernspids, som jeg har revet ud af
Muren ved Faldlugen, har kunnet udføre paa henved to
Aar!»
Uden at svare tog Erik op Ildstaal og Flint, og det
lykkedes ham snart at tænde sin Lygte. I det svage Skin, som
denne spredte omkring, fik han nu Syn paa Fangen.
Det var en grovlemmet, stærkbygget Mand med et Par
raske, livlige øine, men saa udtæret og med en saa gulbleg,
fortørret Hudfarve, at man maatte høre ham tale og se ham
bevæge sig for ikke at tage ham for et Benrad. Uagtet
Skinnet fra Lygten var ganske svagt, maatte han dog skygge
for Øinene med sin Haand. Men hans Ansigtstræk var ædle
•og aabne. Erik blev baade forbauset og glad, thi «dette
Ansigt», sagde han for sig selv, «kan ikke bedrage».
Manden pegede mod Aabningen, og Erik saa, hvorledes
han havde arbeidet sig ud gjennem Muren og dybt ind under
Jorden, og, som det ved et flygtigt Blik syntes, i en Retning,
der tilslut vilde ført ham paa Siden af den gamle Løngang.
Heraf forklaredes den Lyd, han havde hørt paa sin
Vandring.
Men Eriks Opmærksomhed fæstede sig ogsaa ved noget
-andet i dette underjordiske Rum. Væggen paa den ene Side
var nemlig bedækket med Indskriptioner, der vistnok delvis
var udslettede, men dog endnu læselige. «Hævn, Hævn,
Hævn», stod der øverst med store Bogstaver. Nedenunder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
