Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.114
NILS BOSSON STURE.
«Ja, Herre Konge», sagde han med skjælvende Stemme,
«jeg vover det!»
Nu traadte Dronningens Broder frem og lagde sin Haand
paa Kongens Arm; men Kongen stødte ham ublidt fra sig
og raabte med lynende Blikke til Nils:
«Bort! . . . bort fra mit Aasyn! En væmmeligere Ting
end en Mand, som skjuler den lede Fiendes Gift under sit
Venneansigt, findes ikke paa Guds Jord, og du er mig
væmmeligere endnu, Nils Bosson . . .! Du havde min Tillid og
du var mig kjær ...»
Det lød, som om en blødere Streng var bleven anslaaet i
Kongens Hjerte og med Magt havde tvunget sig til at blive
hørt, men den fortonede øieblikkelig og døde, ligesom man
stundom, naar Stormen farer hen over Havet, ser en løsreven
Blomst kastes op paa Overfladen, glinse et Øieblik og saa
forsvinde under Skummet af de fraadende Bølger,,. Men paa
Nils havde denne Skiften i Kongens Tale, saa ringe og saa
hastig forbigaaende den end var, en Virkning, som Vreden og
de haarde Ord ikke havde kunnet afstedkomme. Der laa et
Vift af Dronningens Bøn i de faa Ord, og det gav ham Ro
og Aandsnærværelse igjen.
Han skyndte sig frem og greb Kongens Haand.
«Hør mig, hør mig, Herre Konge!» sagde han og bøied
det ene Knæ. «Hvad De har sagt mig, er en Frugt af
djævelske Rænker, der er blevne spundne og spindes omkring
Dem, og som vil komme til at styrte Dem, naar De godt og
vel er bleven berøvet dem, der vil være Dem tro.»
Kongen stod en Stund, som om en Slange havde ringet
sig op over hans Fødder og hugget sig fast til hans Haand.
Med et Udtryk fuldt af Afsky, slyngede han Ridderen
fra sig.
«Vig bort herfra», raabte han, «tøv ikke et øieblik, og
tak min Mildhed og min Dronnings Forbøn, at jeg ikke
øieblikkelig lader dig gribe og hænge i det første, det bedste
Træ . . .! Bort, bort, og forpest ikke Luften med din
Aande!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
