Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN SOIjSTRAALE.
J J
Kongen glemte sig i den Grad, at han lagde Haanden
paa sit Sværd. Hans øine luede af en vanvittig Glans, og
hele hans Legeme skjalv. Hans Svoger, Ridder Gustav,
skyndte sig frem og greb ham i Haanden, mens han nikkede
til Nils om at gaa. Og Nils gik. Han indsaa, at et eneste
■Øiebliks Tøven vilde have bragt Kongens Vrede til en saadan
Høide, at han ikke længere havde kunnet styre sig, og Blodet
kunde komme til at flyde som en Opfyldelse af Dronningens
.Fredsbøn. Derfor gik han, og Kongen blev ene med sin
.Svoger og sin Dronning.
Men Dronningen laa sammensunken og tilbagelænet mod
Puderne. Hendes Ansigt var hvidere end det hvide Tøi, paa
hvilket hun hvilede.
Kongen sprang frem, kasted sig paa Knæ foran hende og
greb hendes Haand. Hun trak ikke Pusten mere. Det
syntes, som om den kjæmpende Aand havde flygtet fra det
forfærdelige Syn, som hun her havde skuet.
Med tunge Skridt gik Nils ned ad Trapperne til
Kongeboligen. Det syntes, som om det var hans Skjæbne at slides
sønder Stykke for Stykke og knuses. Og her var Smerten
saa meget mere forfærdelig, som der ikke fandtes mere end
•én Udvei for ham at faa Oprettelse ad, den nemlig, at gribe
til Vaaben mod Kongen.
Og mod denne Tanke reiste sig hele hans Sjæl. Det
•vilde være redningsløst at styrte sig selv i Elendighedens
dybeste Afgrund. Men naar han fortvivlet vendte sig bort fra
■denne eneste Vei, paa hvilken han kunde hævde sin Ære,
mødte han det blege Grin af en spottende Verden, der
stemplede ham som forbrydersk og feig! «Feig!» raabte i hans
Indre en Stemme, der bragte ham til at gyse og drev Blodet
i en saadan Fart gjennem hans Aarer, at han greb med begge
Hænder om sit Hoved, som om han havde frygtet for, at det
:skulde sprænges. At være sin Ridderære tro, derimod reiste
selve Kongen sig; at opretholde denne Ære paa den Maade,
.som Verden den Tid ansaa ret og ridderlig, derimod reiste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
