Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.116
NILS BOSSON STURE.
hans egen Samvittighed sig, og mellem disse to Yderligheder
svingede han frem og tilbage heftigere og heftigere, indtil han
tilslut syntes at tabe al Fatning, al Evne til at tænke og
beslutte.
Tæt til Venstre for Trappen voxte en høi og løvrig Lind,,
og han trak sig hen under dens Skygge; godt skjult af denne,,
som han troede, for ethvert menneskeligt øie, gik han videre
og videre, til han naaede en mørk-og kjølig, helt og holdent
afsidesliggende Lund længst nede ved Søen.
Her endelig kunde han aande ud, her. kunde han i Ro
hengive sig til sin Sorg, og høitidelige Toner fra
Klosterkirken, hvor den sædvanlige Aftenmesse forrettedes, kom
bølgende gjennem Luften og hviskede om Fred efter Striden.
Til en Begyndelse hørte han dem ikke. Han standsede og
støttede sit Hoved tungt mod en Træstamme. Men da
Blodets heftige Bølgegang havde lagt .sig noget, og det Bryst,,
der gik saa voldsomt op og ned, havde begyndt at aabne sig
for den kvægende friske Luft, da blev ogsaa hans øre
modtageligt for Tonerne fra den hellige Klostersang. Og jo
merehan formaaede at lytte til deres Aandehvisken, desto mere
følte han, hvorledes de ligesom besvor de urolige Bølger is
hans Sjæl at lægge sig. Han faldt paa Knæ og bad, og
sjelden har en Ridder bedet til Herren med mere
brændende-Andagt ved Vesperens Toner, end som nu var Tilfældet i den
afsidesliggende Lund ved Vætterns Strand.
Da hviskede skjælvende Læber Ridderens Navn tæt ved!
hans Side, og en blød Haand lagde sig let paa
hans-Hoved.
Nils mærkede det neppe. Det forekom ham, som om
Tonerne af den skjønne Tempelsang havde fortættet sig tilet,
levende Væsen, til en Engel med skinnende Vinger, som
hans-Bøn havde manet ned fra Himmelen, for at bringe ham Bud
om Bønhørelse. Men saa hviskedes hans Navn endnu en
Gang, og nu saa han op, og da han ret flk se, hvem
Ea-gelen var, sprang han op og vilde ile bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
