Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERKEBISKOP TUVE.
149
«Hils Deres Herre og Konge», sagde han derpaa, «at
Erkebisp Tuve skal møde ham, hvis han saa ønsker, men sig
ogsaa det, at hvis Kongen ikke har noget andet at sige, end
hvad De har sagt til mig nu, saa vil han intet vinde af mig;
thi aldrig skal min Tunge tale eller min Haand udføre noget,
som er uværdigt Danmarks Riges Erkebisp! ■»
Dermed gav Erkebispen Kong Karls Udsending Afsked;
denne stod endnu en Stund og saa efter den gamle Mand,
ligesom om han ikke ret havde fattet Indholdet af hans Ord.
Saa skyndte han sig med raske Skridt efter Erkebispen ned
ad Trapperne. Dernede ventede en Slæde, hvori Erkebispen
uden Tøven satte sig og kjørte sydover. Han havde ikke et
Blik for Ridderen, som stod dér i en kostbar Rustning, indlagt
med Guid og Sølv og med mørkerøde Fjærbuske, som
spri-gede ud fra Tigerhovedet, der sad som Hjelmprydelse, og som
glinsede i Guid fra hans ildrøde Skjold.
Det saa næsten ud, som om Erkebispen skyndte sig fra
den fiendtlige Ridder lige meget som fra Synet af den store
Hær, der bragte ham baade Sorg og Frygt. Ogsaa her
standsede Ridderen og saa efter ham en Stund, inden han kastede
sig op paa sin sorte Hest og sprængte afsted nordover.
Erkebispen kom fra Helsingborg og var paa Reise til
Lund, da han fik høre, at den svenske Hær allerede var gaaet
over Grænsen. Han kunde ikke modstaa Lysten til med egne
øine at se denne Hær for at kunne maale Modstandskraften
efter Faren, og saa begav han sig til Landskirken, hvor man
havde fortalt ham, Kongen vilde marschere forbi; hid kom
en kongelig Ridder for at bede Erkebispen om en Samtale
paa sin Herres Vegne.
Men medens Erkebispen fortsatte sin Reise til Lund og
Ridderen med Tigerhovedet ilede nordover, sad Kong Karl i
Herrevads Kloster omgiven af sine Riddere og Høvedsmænd,
og udstedte sine Ordre dels mundtlig, dels skriftlig, men med
en Bestemthed og Klarhed, som viste, at han var voxen sit
Kald til at anføre den store Hær. Han udviklede ogsaa en
saadan Raskhed og Kraft og var derhos saa glad og oprømt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
