Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.150
NILS BOSSON STURE.
tilsinds, at han vakte den bedste Stemning omkring sig saavel
blandt Ridderne som i Hæren.
Efter at han havde oppebiet de først nu ankomne,
forsinkede Afdelinger af Hæren, og efter at han havde faaet
Erkebisp Tuves Svar, brød han op fra Herrevads Kloster; det var
den. tredie Morgen efter hans Ankomst did. De stærkeste
Hærafdelinger havde allerede forladt Klostret og marscheret
henad Veien til Helsingborg, da Kongen kom ned ad Trappen
og steg tilhest. Ridderen med det ildrøde Skjold og
Tigerhovedet stod ved hans Side, netop som han satte Foden i
Stigbøilen. Kongen vendte sig til ham idetsamme og ytrede:
«Vær frimodig, Ridder Jost, vi kommer nok snart til
Lund, og De skal nok faa en god Ende paa Deres Ærinde,
lige saa vist som jeg haaber at faa et bedre Svar af Erkebisp
Tuve, naar jeg dér kommer i Tale med ham».
Ridderen bukkede ydmygt for sin kongelige Ven, men
hverken denne eller nogen anden mærkede det Smil, som
derved krusede Ridderens Læber. Men man kunde jo ogsaa lige
let tage det for et Gjenskin af Kongens huldsalige Smil, som
noget andet.
«Lad denne Kulde holde ved et Par Nætter, indtil vi godt
og vel har faaet Helsingborg i vore Hænder», tilføiede Kongen,
efterat han havde sat sig i Sadlen, og med glad Tillid seet
sig omkring blandt de unge Riddere, «da, gode Herrer og
svenske Mænd, har jeg noget i Tanke, som jeg antager, I vil
glæde eder til lige saa meget som det vil være Kong Kristian
til Sorg . . . jeg mener, at vi rider tversover paa Isen til
Sjælland, eller hvad siger I, gode Herrer?»
En Bifaldsstorm hilsede Kongens Forslag.
«Jeg tænker, at vi paa den Maade kunde give vor kjære
Nabo en Sandsekage, som han ikke saa let vil glemme!»
Fulde af Mod og Haab sprængte Kongen og hans
Riddere ud fra Klostret, samme Vei, som Hæren havde taget, og
livlige Hurraraab mødte Karl for hver Afdeling, han red forbi.
Om Aftenen samme Dag kom man frem til Helsingborg.
Sundet var isbelagt og det bankede i Kongens Bryst, naar han saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
