Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.152
NILS BOSSON STURE.
udrette mod den svenske Overmagt og Enigheden i Fiendens
Bevægelser.
Erkebisp Tuve sad i den store Sal paa Lundagaard, som
Biskopgaarden kaldtes, fordybet i en Samtale med sin
Domprovst, Hr. Peder Axelsson (Tott), ogsaa en af Hr. Axels
mange Sønner. De to Herrer klagede meget over den onde
Tid og den Trængsel, Krigen paaførte saavel dem som
Landets Befolkning i det hele, da Kong Karls Kaldelsesbrev til
Hyldning kom tilligemed Begjæring om en Samtale med
Erkebispen.
«Hvad skal vi gjøre?» spurgte Erkebispen Domprovst
Peder, idet han lagde Haanden paa Brevet og saa med et
bekymret Blik paa den tiltalte.
«Bøie sig for Stormen og afvente Tiden, er det eneste
Raad, jeg ved at give», sagde Domprovsten».
«Men det er med mig som med Deres Fader, høivelbaarne
Axel, jeg kan ikke bøie mig, hvis dermed forstaaes, at jeg
skal sige ét og mene noget andet . . . give Gud», tilføiede
han og foldede sine Hænder mod Bordkanten, «give Gud, at
Forholdene ikke var, som de er, mellem mig og Deres Broder,
Hr. Ivar, saa kunde vel Raad findes ...»
I Døren til et Sideværelse stod en Ridder, der bar Ridder
Jost von Bardenvleths Skjoldmærke broderet paa sin kostbare
Livkjole. Det var en Broder af denne, Ridder Kuntz von
Bardenvleth, der var Erkebispens Slotsfoged paa det
erkebiskop-pelige Slot Borgeby, der laa ganske nær Lund. Han hørte
de to Prælaters Samtale, og som han havde forstaaet at
tilvinde sig stor Yndest hos Erkebispen, saa laa intet
paafaldende deri, ikke heller i, at han nu traadte frem og blandede
sig i Samtalen, idet han omtalte, at en Kræmmersvend var
kommen til Borgeby om Natten, hvor Ridderen da befandt sig,
og af ham havde han da faaet den Underretning, at Hr. Ivar
samlede en stor Styrke omkring Lillø, men om det gjaldt
Kongen eller Erkebispen, det vidste han ikke.
«Gud bedre!» hviskede Erkebispen, og hans alvorlige øie
hvilte paa et Helgenbillede, der stod i en Fordybning i Væggen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
