Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BISKOP TUVE. j - i
med en brændende Lampe ved sine Fødder, «jeg skulde nok
lade min Ret fare i Tvisten med Deres Broder, Hr. Ivar,
Domprovst Peder, om jeg kunde tro, han dernæst vilde staa paa
sin Herres og Konges Side!»
«Jeg kjender ingen anden end min Broder Erik, som har
ført Avindskjold mod sit Land;» gjenmælte Domprovsten.
Idetsamme lød et Trompetstød, og paa den aabne Plads
foran Biskopshuset saa Ridder Kuntz, der skyndte sig til
Vinduet, en Skare Svende holde. Erkebispen og Domprovsten
saa forskrækket paa hinanden, og begges Læber hviskede
Ordet: «Kongen», da Ridder Kuntz vendte sig om og sagde:
«Jeg mener, at Svendene fører Deres Skjoldmærke,
ærværdige Hr. Peder, og om jeg ikke ser altfor meget feil, saa er
det Hr. Ivar selv, som holder her udenfor.»
«Han vil tvinge mig!» sagde Erkebispen tankefuld, «nu
vel . . . Danmarks Lykke gaar foran min egen! Fort-»,
til-føiede han, «skynd Dem, Ridder Kuntz, og før Hr. Ivar ind
til mig!»
Nogle Øieblikke derefter stod ogsaa Ivar Axelsson foran
Erkebisp Tuve. Det var en statelig Ridder med et Par luende
Øine og en Holdning saa stolt, at hans blotte Ydre indgjød
Ærbødighed. Men ogsaa Erkebispen var en ærværdig Gubbe.
Han havde arbeidet sig op til sin nuværende høie Stilling fra
ringe Kaar, og det dybe Alvor, som talte ud af hans Blik og
Opsyn, den Værdighed, hvormed han bevægede sig, var det
saa end foran Kongen selv, gjorde, at ingen med Hensyn til
ham tænkte paa hans ringe Begyndelse, men blot paa den
første Mand i Riget næst Kongen.
«Mindst af alt ventede jeg at faa se Dem, Hr. Ivar, hos
mig i denne Stund», ytrede Erkebispen til Ridderen, der, efter
at have hilset, traadte hen til den gamle Mand med en Varme
i sit Blik og sine Bevægelser, der forundrede alle, som befandt
sig i Værelset.
«Jeg kan godt forstaa det», sagde Ridderen, «det er
altsammen for den Tvist, der raader imellem os, og [det er ogsaa
for den Sags Skyld, jeg er kommen til Dem».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
