Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN DØDÉ DRONNINGS BØN.
j g j
dog ret til selv at forføie derover, og saasnart De ikke bærer
det med hans Samtykke, Konge, saa er De . . .»
»Tal ud!» stønnede Kongen, da Munken gjorde en Stands,
«er mine øren blevne nødte til at høre saa meget, saa maa
De tale helt ud; siden skal ogsaa jeg sige et Ord, saa De
skal blegne derved!»
«Ak, Herre Konge, hvad kan De vel gjøre mig andet
end tage mit Liv . . .? Og jeg sætter det gjerne til for Dem
og Sveriges Rige, om det derved lykkes mig at løse Dem fra
den Troldom, hvori De holdes bunden! Har jeg derimod
spildt det forgjæves, saa skal endnu en Aand fra Himmelen
se sørgende ned paa Dem.»
Ordene udtaltes med et dybt Vemod, og de aandede en
saa inderlig Kjærlighed, en saa varm Hengivenhed, at det
stenhaarde i Kongens Ansigt begyndte ligesom at blødgjøres
og smelte bort. Sandheden virker saa, naar den staar i
Kjærlighedens Tjeneste. Det er Guds Kraft, som virker, og
der er den samme Forskjel mellem den og den falske Vens
kjærtegnende og smigrende Hvisken som mellem Solen paa
Guds Himmel og den kunstige Theatersol.
Det sved vel i Kongens Hjerte, det holdt haardt at maatte
se alt i det rette og uforfalskede Lys, men Menneskehjertet
har ogsaa sit Isløsningsarbeide, naar Vaarsolen vender tilbage
med Varme og Lys. Dog kan Isløsningsarbeidet vare længere
og kortere, alt efter Islagets Størrelse og hos Karl var dette
stort. Der gik blot et Stød gjennem ham, der dog antydede,
at Hjertets ædlere Følelser endnu rørte sig paa Bunden og
muligens kunde frigjøre sig fra Verdens fængslende Tvang og
faa sin fulde Plads.
«Hvad De tager for et Lykkemiddel, er et Blændværk,
Konge . . . Det Halsbaand, som De skal bære, er smedet af
andet Guld og prydet med andre Ædelstene; Guldet er
Folkets Kjærlighed, og Ædelstenene er de tro Riddere, som vil
gaa i Døden for Dem og Folket. Se, i Ringen af en saadan
gjensidig Kjærlighed, og blot der, ligger Deres Lykke. Vil
De have dette Smykke, skal De ikke et øieblik betænke Dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
