- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
220

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

220

NILS B0880N STURE.

nogen komme sporenstrengs efter mig, og da jeg vendte mig
om, ser jeg Jøsse Bosson».

«Havde du ogsaa seet Ridderen?» spurgte Tord og saa
paa Jøsse.

«Ja», svarede denne, «det var jeg, som talte med
Ridderen.»

Nils, paa hvem Manden fra hans første Optræden i
Jøn-køping havde gjort et høist ugunstigt Indtryk, fæstede sit
rolige, gjennemtrængende Blik paa ham, og det saa ud, som
om Jøsse søgte at undvige det.

«Du!» udbrød Tord forbauset, var det du, som samtalte
med Ridderen?»

«Ja!» svarede Jøsse ubekymret, «det var jeg! Ogsaa jeg
hørte Hestetrampen ved Siden af os, der jeg red med de
bagerste Ryttere, og jeg besluttede at faa rede paa, hvem det
var; thi jeg troede, at det var en Fiende, men da jeg fik se
Ridderen, blev jeg ganske flau. Han spurgte meget nøie etter
Dem, og hvor De agtede Dem hen, men han vilde ikke ride
frem til Dem; han fortsatte sin Vei til Hr. Ture paa
Axevalla, til hvem han red med Befaling fra Kongen. Hvad
min gamle Ven her kan have uopgjort med Ridderen, det véd
jeg ikke, men jeg mindes neppe den Dag, jeg saa ham
saa vild i Hu, som da jeg traf ham efter Mødet med
Ridderen. Det var med yderste Nød, det lykkedes mig at
stille hans Vrede og bevæge ham at følge mig til de øvrige
Svende.»

Mandens Tale var saa fri og kom saa fuldstændig trygt,
frem, at Tord ikke fæstede sig nærmere ved hans Møde med
Ridderen, kunde ikke heller, selv om han havde villet det, paa
nogen Maade vise sin Uvilje derover, saa længe Ridderen gik
og gjaldt for at være Kongens erklærede Yndling. Men Nils.
havde sine Tanker om Sagen, og han bestyrkedes i dem,
naar han saa Broddes Blik, der ingenlunde talte godt for
Jøsse. Tord havde dog engang for alle fattet Godhed for
den-tidligere Vitaliebroder, og denne syntes ogsaa ved alle
Anledninger at bestræbe sig for at vinde hans Velvilje. Raskere,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free