- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
221

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DEN UNGE MARSK.

221.

aarvaagnere Svend kunde neppe findes, og Tord havde mere
end én Gang under Krigstoget i Skåne seet, med hvilken
Hurtighed han svingede sit Sværd. Og dette talte til hans
Fordel mere end alt andet. Han fandt endog nu, naar han
tænkte ret over det indtrufne, at Jøsse havde gjort sine Sager
ret bra; thi havde Brodde faaet fuldbyrde sit Forsæt, og var
Ridder Jost bleven fældet, saa vilde uden Tvivl dette have
vakt Kong Karls og alle andres høieste Uvilje og kunde have
virket skadeligt ikke blot paa Udfaldet af Tords Opdrag
angaaende Væstergøtland, men ogsaa paa hans eget Forhold til
Jomfru Iliana og hendes Fader, hvorhos intet oprørte Tord saa
meget som Tanken paa et svigfuldt Anfald, der muligens
havde kunnet ende med et Snigmord.

Han forbød derfor Brodde strængelig, hvis Ridder Jost
oftere skulde komme i deres Vei, paa nogensomhelst Maade
at give sine Følelser Luft, og saa lod han blæse til Opbrud.

Ridtet fortsattes uden Afbrydelse, og den følgende Dag
nærmede man sig Lødøse.

Lødøse var paa denne Tid Sveriges eneste By ved
Vesterhavet. Den laa ved Gøtaelv og var ved sin Handel ganske
betydningsfuld, skjønt saavel Elvens Opgrunding som den
Told, Nordmændene opkrævede i Bohus, virkede hemmende
paa dens Udvikling. Kong Karl havde tænkt at flytte Byen
nærmere Elvens Udløb, men Krigen hindrede ham herfra.
Kong Kristian havde valgt Lødøse til Udgangspunkt for sit
Indfald i Væstergøtland, og han havde paa det omhyggeligste
befæstet Byen med Volde og Grøfter og rigelig forsynet den
med Levnetsmidler. Da han drog bort fra Byen, efterlod han
der nogle Riddere med en stærk Besætning og en Del at sit
Kancelli.

De danske Riddere og Svende førte her et muntert Liv,
og hver Gang Efterretninger kom om Kong Kristians
Vaaben-lykke, anrettedes vældige Gjæstebud, hvor hverken Mjød eller
Vin sparedes. Nu havde man vistnok faaet Tidender af et
modsat Indhold, men det glade Liv fortsattes endda, dels
fordi man følte sig overbevist om, at Kongen snart skulde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free