Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.240
NILS BOSSON STURE.
De kom ud gjennem en ganske liden Dør i Midten ved
det ene Hjørne af Borggaarden. Det var en mørk, regntung
Høstkveld, og her paa Borggaarden var det endnu mørkere
paa Grund af de høie Mure. Fra Slotsvinduerne udstraalede
vistnok Lys til en Del af Borggaarden, men til det Hjørne,
hvor Jost von Bardenvleths Heste og Svende ventede, trængte
intet deraf.
Snart sad de tilhest, og uden at nogen hindrede det, red
de igjennem Slotsporten og over Broen, som førte over de to
Voldgrøfter.
Derude var der noget lysere, men dog vilde man have
havt vanskeligt for at se i den mørke, indhyllede Skikkelse
en Fange. Ridderen bøiede sig af og til ind til Iliana og
gjentog hviskende den sidste Trudsel.
Paa Afstand saaes trende Mænd tilhest.
Det var netop, som man var kommen over den sidste Bro,
hvor Markerne begyndte at udbrede sig for Rytternes Blikke.
Jost satte Haanden over øinene for bedre at kunne se, hvor
mange de mødende var, og fortsatte sin Vei i Skridt, indtil
han kom til et Sted, hvor en Vei tog af mod Syd. Paa denne
slog han ind, dog endnu uden at øge Farten. Men da han
troede at have indgivet de tre Svende, der imens var komne
nærmere, da de red fortere, den Forestilling, at han ikke
frygtede deres Møde eller paa nogen Maade for deres Skyld
paaskyndte sit Ridt, satte han Sporene i sin Hest, og det gik for
løse Tøiler henover Markerne.
En af Svendene saa sig imellem o.n efter de tre Skygger,
og pludselig raabte han:
«Vi forfølges jo!»
«Umuligt!» svarede Jost, men hindredes i at se sig
tilbage, da han ikke et Øieblik vovede at slippe sin Fange,
omkring hvis Liv han slyngede sin høire Arm med den endnu
dragne Dolk i den haardt knyttede Haand. Han tilføiede, «nu
kan De ikke mere naa os!»
Men Svenden saa sig endnu en Gang om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
