- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
241

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

PAA AXEVALLA. 94 j

«Jo, jo, Herre», sagde han til Ridderen, «de vil komme
til at naa os, de er nu betydelig nærmere!»

Jost vendte sig, saavidt han kunde, hurtig om og flk nu
•ogsaa se de forfølgende Skygger, af hvem den forreste bar en
høi Fjærbusk og saaledes maatte være en Ridder. Han
mumlede en Ed og sporede sin Hest, der anstrengte sig til det
yderste. Pludselig udraabte han:

«Ved Guds dyre Blod ... vi er reddet!» og vendende
sig til Svendene, sagde han, «I ser denne store fritstaaende
Sten derhenne ved Træet et Stykke foran os til. . . Der skal
I holde ret frem og ikke agte paa mig, og naar I har lokket
vore Forfølgere et Stykke frem, saa spred eder og søg ad
■Omveie at komme tilbage til mig!»

Neppe var dette ytret, saa var de fremme ved et høit
Træ, hvis gulnede Blade den hvinende Vind strøede omkring,
•og tæt bagenfor hævede sig en mindre Klippeblok eller en
større Sten.

«Hold ret frem!» raabte Ridderen, da de var komne forbi
Træet og havde den store Sten til Venstre for sig.

Og idetsamme kastede han lynsnart sin Hest til Siden
-og trak sin Fange med sig bag den skjulende Sten, mens
.Svendene fortsatte sit Ridt fremad. Alt gik saa hurtigt, at det
var fuldstændig umuligt for de forfølgende at mærke, hvad
•der var skeet, og et djævelsk Smil bredte sig over Jost von
Bordenvleths Læber, da han saa, at han efter al
Sandsynlighed var reddet.

Men de tre Skygger kom for hvert øieblik nærmere.
Hovslagene af deres Heste lød tungt mod Marken, og
allerede hørte man, hvorledes Hestene snappede efter Veiret under
■det heftige Ridt.

Da hævede Jost sin Dolk foran sin Fange, som han
trykkede tæt ind til Stenvæggen.

«Nu, høibaarne Jomfru», sagde han, «kan De faa Deres
Vilje; thi enten skal De dø her paa Stedet, eller ogsaa rider
vi sammen herfra. Den mindste Lyd, og De skal falde
>død ned!»

Kongekrones. 16

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free