Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.248
NILS BOSSON STURE.
en af Svendene havde skyndt sig frem med, «lad os snart
komme under Tag.»
Mens han talte, lagde han sagte sin Byrde paa Tords
Arm og vendte sig siden til Svendene, idet han sagde:
«Hvem af eder vil ofre en Hest for Marsken?»
Alle sprang frem og tilbød sig at ofre Liv og Blod for
Marsken. Men forrest stod en bredskuldret, stærktbygget
Svend, hvis Ansigt helt og holdent belystes af Fakkelskinnet.
Det var Hollinger, og Nils Stures Blik standsede ved ham.
«Sid op, Hollinger!» sagde han til denne, «rid til Vamhemr
men rid for det brændende Liv, Hollinger, thi et øiebliks
Tøven kan koste et Menneskeliv . . , rid og hils fra Rigets.
Marsk og bed, at en lægekyndig Munk maa følge dig hid til
Slottet.»
Befalingen var neppe udtalt, førend Hollinger var forsvunden,
og endnu inden Nils havde kunnet aabne Døren til det Værelse,
hvorhen Tord havde baaret sin Byrde, dundrede Hovene af
hans Hest paa Vindebroen.
Da Nils traadte ind i det Værelse, som laa i
nederste-Etage, og hvorhen en af Svendene havde vist ham, mødtes
han af et gribende Syn.
Paa en Seng laa den dødsblege Jomfru Iliana. Hendes
øine var lukkede, og over hendes halvaabne Læber
syntes-Livet allerede for længe siden at have flygtet.
I Brystet saaes endnu Skaftet af en Dolk, som Morderen
havde benyttet for at fælde sit Offer.
Foran den skjønne, endnu i Døden underskjønne Pige
stod Tord, lige bleg, lige marmorstiv som hun. Han stod
med foldede Hænder, halvt bortvendt, men med Blikket
fastlænket til hende, og han hørte ikke, at Døren aabnedes, eller
at Nils nærmede sig, han følte neppe, at denne lagde sirt
Haand paa hans Skulder.
«Hun er ikke død!» hviskede Nils i Vennens øre.
Det var, som om den arme Mand havde smeltet ved
disse Ord. Taarer strømmede fra hans øine, og han sank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
