- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
249

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

PAA AXEVALLA. 94 j

ned paa Knæ med Hovedet bøjet mod Sengen, idet ban
udbrød:

«Min hvide Rose!»

En Dødsstilhed indtraadte, der blot blev afbrudt af den
saa dybt rammede Tords Hulken, mens Taarerne kom Nils.
i øinene, saa han neppe kunde se, hvad der foregik. Dog
syntes han, at det var, som om Jomfruen havde vaagnet af
sin Dvale og sagte ført sin Haand over det Hoved, som
hvilte indtil hende. Han var selv saa greben af, hvad han
havde seet og hørt denne Kveld, at Vennens sorgfulde Ord
om Natten, da de red forbi den lille Indsjø i Skoven, stod
saa levende for ham, at han befandt sig ligesom i en Drøm.

Da saa han Tord sagte hæve sit Hoved, og et Smil
bredte sig over den døendes Ansigt, og han hørte de blege
Læber udtale Tords Navn.

Hvor lang Tid, der var hengaaet, kunde ingen sige, men
da Nils vendte sig om, stod en høi Munk tæt bag ham og
nærmede sig sagte Sengen. Han havde trukket sin Hætte
dybt ned over Ansigtet, men af Hovedets ubevægelige
Holdning kunde man slutte sig til, at han med et skarpt øie saa
paa den døende og paa Dolkeskaftet, mod hvilket han udstrakte
Haanden.

«Iliana, min Iliana! » stammede Tord og greb den hvide
Haand, som havde hvilet paa hans Hoved, «har den almægtige
Gud sparet mig for dette, netop til det øieblik, da Lykken
syntes som bedst at være mig huld.»

En Engels Smil laa i Ilianas Blik, skjønt hun ikke
formaaede at tale.

«Sig mig, sig mig», udbrød Tord i sit Overmaal af Smerte,
«•skal du gaa fra mig, Iliana . . . skulde jeg faa se dig igjen
blot for at skilles fra dig for stedse?»

«Nei!» sagde en høitidelig Stemme ved Siden af ham, og
Munkens Haand greb om Dolkeskaftet, «Jomfruen skal leve,
saa vist som jeg nogensinde i mine Dage har seet en Spids,
i- et Menneskebryst!»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free