- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
270

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.270

NILS BOSSON STURE.

om, at han skyldte denne en Opreisning, som han blot paa
denne Maade kunde give ham.

Tord skyndte sig med at befale nogle Svende i det
tilstødende Værelse at føre op fra Taarnet Jost von Bardenvleth.
Derpaa vendte han sig til Kongen og fortalte, at Hr. Ture
den foregaaende Nat var rømt fra Varnhem, og efter hvad
Brødrene der kunde forstaa, taget sin Tilflugt til Hr. Eggert
Krummedik paa Rumlaborg.

Underretningen gjorde et høist ugunstigt Indtryk paa
Kongen. Det saa ud, som om han havde havt noget i Sinde, han
maatte opgive. Det turde hænde, han med Hensyn til Straffens
Strenghed overfor den flygtende havde villet tage igjen Skaden
for sin Eftergivenhed i Stockholm. Han spurgte med
Heftighed, om ikke Marsken havde søgt at faa Rømlingen i sine
Hænder.

«Jeg sendte et Ildbud til Hr. Eggert», oplyste Tord, «om
at han ikke paa nogen Betingelse maatte lade Hr. Ture
undkomme . . . Dog frygter jeg for, at De i ham neppe har en
mere paalidelig Mand end i Hr. Ture selv.»

Kongen lod neppe sin Marsk tale ud, førend han gav en
af sine medfølgende Riddere Befaling om at ride til Jønkøping
eller Rumlaborg og fremføre til Hr. Eggert hans egen
Befaling om at fængsle Ture Turesson.

Ridderen skyndte sig ud, og umiddelbart derefter aabnedes
atter Døren, og den fangne Ridder Jost von Bardenvleth førtes
ind mellem tvende Svende, lagt i Lænker. Han bar sit
Hoved fuldt saa høit som nogensinde før, og en Glædesstraale
oplyste hans Ansigt, da han fik se Kongen, men gik over til
overmodig Haan, da- Blikket faldt paa Tord og Nils Sture.

«Guds Moder være evig lovet!» udbrød han, «at De
kommer, Herre Konge ... nu kan De selv se, hvorledes
Deres tro Ven vederfares Svig og Ufærd af dem, der kalder
sig Deres Venner.»

«Ja, ja», svarede Kongen, «mine Øine er blevne aabnede
paa en forfærdelig Maade.»

Det dystre Alvor i Kongens Blik og Tone vildledede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free