Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HER. ERENGISLE.
tilbage alt det, som han i tankeløst Raseri havde slynget
ham i Ansigtet. Nils mindedes den hjertegode Dronning, og
noget hviskede i hans Hjerte at Opreisningens Dag nok vilde
komme, naar Kongen nu kom ham imøde.
«De har gjort mig Glæde, Frænde!» sagde Kongen
pludselig, idet han vendte sig til Tord, «uden Dem var jeg
vel neppe Konge længer i Sveriges Rige!»
«■Konge!» afbrød Tord, idet han tænkte paa Nils og
mente i sit Hjerte, at hans kongelige Frænde havde vist denne
altfor liden Retfærdighed. «Hvad der er lykkedes mig at
gjøre for Dem, det er lykkedes mig ved de Mænd, som jeg
har havt med mig, og jeg ved neppe at sige, hvem der har
gjort mest, de eller jeg!»
Han vilde have sagt Nils Sture, men dels bævde han
tilbage for at rive ned Skillemuren mellem dem altfor hurtigt,
og dels troede han, at hans Frænde nok vilde forstaa, hvem
han egentlig mente. Men Kongen syntes ikke at ville lytte
til denne Tale.
«De skal have dette Slot, Frænde Tord», sagde han,
«jeg haaber derved at faa en stadig aarvaagen Ven mod
Sveriges Fiender i denne Landsdel, og forat De ret grundig
skal kunne knække deres Magt, saa skal De ogsaa være min
første Mand over hele Væstgotland! ...»
Kongen greb endnu en Gang den raske Ridders Haand.
«Med Dem, Tord», tilføiede han, «synes min Lykkes Sol
paany at gaa op ...! Maatte den almægtige Gud forunde
mig den længe!»
De Riddere, som havde fulgt med Kongen, traadte nu ind
i Salen. Kongen slåp sin Frændes Haand og sagde, idet en
dyb Fure atter lagde sig over hans Pande:
«Før dem op til mig . . ., for at Pinen kan blive kort!»
Han havde ondt for at udtale Navnet paa en Mand, der
havde staaet ham saa nær som Jost von Bardenvleth, og
kanhænde vilde han ogsaa her have overladt Dommen til en
Lagret, om ikke Nils Stures Nærværelse havde mindet ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
