Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VED KLOKKERNES TONER. 30 "[
saa vilde ikke Ordene frem; Læberne lukkede sig i samme
Stund, som de aabnedes.
Det var jo ogsaa en ubeleilig Stund i alle Henseender.
Kongen var naturligvis helt og holdent optagen saavel af
Tanken paa den fortidlig bortrevne Marsk som paa Tabet af
Borgholm, og de evig tonende Klokker vilde ikke slutte.
Pludselig vendte Kongen sig om og syntes med Forundring
at se, at Hr. Ove endnu var inde i Værelset.
«Har De endnu noget at sige mig?» spurdte han.
«Ja, naadige Herre!» stammede Hr. Ove, «Jeg har
noget at sige Dem . . . jeg vilde ...»
«Angaar det mig eller Riget?» spurgte Kongen ivrigt, idet
han troede, at endnu en Ulykkestidende, som Hr. Ove havde
gjemt tilslut for ikke at lade de fremmede i Utide faa
Kundskab derom, ventede ham.
«Nei», svarede imidlertid Hr. Ove, «det angaar mig og
Jomfru Brita.»
Nu var Ordet udtalt, og Hr. Ove tog et dybt Aandedræt,
som om han havde udført et rigtig Storværk, hvorpaa han
fortsatte mere ubesværet:
«De véd nok, at jeg har hendes Faders, salig Hr. Karl
Tordssons Løfte, Gud være hans Sjæl naadig ... og nu er
det min Begjæring til Dem, Herre Konge, da den høibaarne
Jomfrus Broder er død, og De er den rette Giftemand, at De
vil opfylde hendes Faders Løfte og give mig hende til Ægte.
«Travlt har De det med denne Sag, Hr. Ove», svarede
Kongen temmelig ligegyldig. «Jomfru Brita elskede sin Broder
meget høit . . . mener De, at hun kan have Bryllupstanker,
mens endnu hendes Broder ligger saagodtsom varm i Graven?»
Dermed har det ingen Fare», fortsatte Ove med sin sædvanlige
Raskhed, «skifter ikke Jomfru Brita Sind, maa gjerne Bryllupet
udsættes saa længe I nogensinde vil!»
«Og hvorfor skulde min Frænke skifte Sind? . . . Har
De vel nogen Grund til at tro sligt?»
«Jeg mener, at det ikke er saa uden . . .!»
«Og hvem skulde det da være?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
