Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
NILS B0S90N STUKE.
«Hr. Nils Bosson eller Hr. Nils Sture, som han nu
kalder sig!»
«Nils Sture!» udbrød Kongen og blegnede. «Hvorledes
kan De tænke saadant?»
«Den Tanke er mange Aar gammel, naadige Herres,
svarede Ove, «ja, i samme Stund som Jomfruen begyndte at
vise sin Kjærlighed til mig, saa fløi Kjærligheden sin Kaas,
kan jeg vel sige . . . Det var for mange Aar siden, da
Jomfru Brita endnu var bare Barnet paa Penningeby, strax
efterat hun var bleven reddet fra Vitaliebrødrene, at jeg først
mærkede, at hun begyndte at gjengjælde min Tilbøielighed,
og det blev mig snart klart, at jeg ikke havde taget Feil,
thi blandt alle Ungersvende saa dansede, skjæmtede og legte
hun helst med mig og var næsten livligst i min Medbeilers
Nærværelse . . . men saa slog det med ét om, jeg kan sige,
at det var fra den Kveld, som hendes Falk fløi bort med
Nils Stures Halsbaand ...»
Det gav et Sæt i Kongen, der vendte sig bort, som om
han ugjerne havde hørt denne udførlige Beretning om
Ungersvendens Kjærlighed, men denne, der nu først engang havde
overvundet sin første Forstemthed, fortsatte frit og utvungent
uden at lægge Mærke til Udtrykket i Kongens Ansigt!
«Om det var Falken, hun sørgede over, eller om det var
Halsbaandet eller dets Eiermand, det kan jeg ikke vide . . .
men sikkert er det, at efter den Dag var hun som forandret
... og det har hun været den hele Tid siden.»
«Og om det nu virkelig var Halsbaandets Eiermand, Hr.
Ove . . . hvad vilde De saa gjøre?»
«Gud naade mig, Herre Konge!» udbrød Ove og slog
paa sit Sværd, «den Tanke kan skræmme Forstanden paa
Flugt fra min Hjerne!»
«Naa, naa», faldt Kongen beroligende ind, «jeg tænker,
De har overdrevet Sagen, Hr. Ove . . . min Frænke vil staa
ved sit Ord, og jeg ved henders Faders, derpaa kan De stole,
om vi ogsaa tøver med Bryllupet.»
Men nu faldt Hr. Ove paa Knæ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
