Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
NILS BOSSON STDRB.
vel var bleven Herre over de hastig opbrusende Følelsers
heftige Storm, var det siden lettere for ham at veie det ene mod
det andet, Kongens Løfte, og det jomfruelige Hjertes
Indvirkning paa Kongen til Fordel for nogen anden.
Han gik atter til den ydre Dør og ilede ud.
Med raske Skridt forlod han Kongehuset, og endu lød
Klokkernes Toner i hans Øren, beroligende, trøstende og
forenende. Men saa optagen var han af Tankerne paa Jomfru
Brita, og hvorledes han skulde vinde hende, at han ikke
mærkede, at tvende Kvindeskikkelser sagte sneg sig efter ham
ned ad Trapperne og siden med raske Skridt ilede hen mod
Klostret.
Den ene af disse var ganske ung, at dømme efter den
-spænstige og lette Gang. Den anden syntes øiensynlig at
have vanskelig for at kunne følge hende og tog sig endog et
Par Gange den Frihed at holde sin Ledsager i Armen.
«Sagte, sagte, høibaarne Jomfru?, sagde hun, «saaledes
løb aldrig Dronning Karin!»
«Tilgiv mig, Mor Inga», ytrede Jomfruen underdanig og
sagtnede sin Gang, «jeg har blot én Tanke, den, at den
stakkels Ridder venter, og nu, om nogensinde, trænger han et
venligt Ord, nu, da hans Ven er borte, og han staar
fuldstændig ene i Verden.»
«Ja, gaa», stønnede den gamle, let forsonet, «stakkels,
stakkels Ridder ... og han, der engang var saagodtsom
Marskens høire Haand . . .! Verden vender sig forunderlig
om . . . jeg mindes vel, da han reddede salig Dronning Karin,
Gud være hendes Sjæl naadig, hin forfærdelige Dag, da
Bønderne trak Dalarfogden ud af Klostret ... ak, ak, ak, den
unge Herre! Og nu staar han ene i Verden og har ingen
foruden Dem, høibaarne Jomfru!»
«Ingen uden mig!» sukkede Jomfruen og paaskyndte
■sine Skridt, uden at hun selv mærkede det.
Den gamle strakte endnu en Gang ud sin Haand for at
-Tninde om, at Dronning Karin aldrig Høi, naar hun skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
