Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VED KL0KKERNE8 TONER.
319
«Nei, Herre Konge, nei!» skreg han saa heftigt og
lidenskabeligt, at Kongen vel hørte, at Spørgsmaalet gjaldt mere
end Livet for ham, «har jeg kunnet være Dem til Behag, og
har De nogensinde følt Glæden ved at gjøre en Mand
lykkelig, saa giv mig Deres Ord paa, at snart, snart faa Deres
Løfte opfyldt.»
Kongen reiste op den knælende og søgte at berolige ham,
hvor vanskeligt end dette var. Men tilslut sagde han:
«Til Jul, Hr. Ove, til Jul skal vi behandle denne Sag . .
indtil da maa den hvile!»
Dermed forlod Kongen Salen og gik ind i de indre
Værelser.
Ove stod igjen, et Bytte for de rædsomste Kvaler. Han
elskede virkelig Kongens skjønne Søskendebarn og rykkede
frem for at vinde hendes Kjærlighed paa samme Maade, som
naar han jagede i Skoven. Det skulde gaa i Firsprang, og
han mente, han havde faaet Vildtet, selv om Pilen blot havde
streifet sit Maal. Heftig, pirrelig, men tillige glad og rask
vandt Hr. Ove alles Hjerter, og noget ondt var egentlig ikke
i ham, skjøndt han kunde være blind, naar hans Lidenskaber
gik skyhøie, og ligesaa snart tage et Skridt til det onde som
til det gode.
Han kjæmpede nu længe med sig selv, om han skulde
bestorme Kongen endnu en Gang med sine Bønner, eller om
han skulde tvinge sig til at lade Sagen hvile eller endelig, om
han ifølge god gammel Skik skulde bortføre sin Brud. Det
gik rundt i hans Hoved, og han slog heftigt den knyttede
Næve mod sit Bryst. Klokkerne syntes ligesom at ringe til
Storm i hans Sjæl. Han styrtede hen mod Kongens Dør.
Men da staggede han sig pludselig og standsede. Det gik
lynsnart op for ham, at om han røg uklar med Kongen,
ødelagde han alt for sig, thi af de to Ting, han havde at vælge
mellem, fandt han, at han dog maatte føie sig efter Kongens
Vilje, da han ikke var sikker paa sin Kjærestes Hjerte, og han
ikke kunde nedlade sig til at begaa en slig Niddingsdaad som
at bortføre en Mø mod hendes Vilje. Efterat han godt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
