Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VED KLOKKERNES TONER.
30 "[
pere om den bortgangne Folkehelt end han. Kongen stod
fremdeles taus, og man kunde ikke se, at hans Træk
udtrykte nogen mere levende Deltagelse, for hvad der nu ytredes
end tidligere for Nils.
Da det atter blev stille i Salen, tog denne til Orde, vendt
mod Kongen:
«Ikke kom jeg», sagde han, «for at optage og forsvare
Anfald paa den bortgangne, hvem jeg og flere end jeg sætter
høiest blandt hedengangne svenske Mænd, næst den hellige
Kong Erik . . . jeg kom for, som en fribaaren Mand bør
gjøre, at sige min Mening om mit Lands Vel til min Herre
og Konge ... Og jeg siger endnu en Gang, i denne Almue,
i Engelbrekts Almue, ligger Deres Styrke og Sveriges Redning,
Konge. Almuen er en Kraft, som ikke er tilfals for Sølv
eller Guld, og derfor kan Sveriges Konge anbetro sig til den
og trygt hvile sit Hoved i dens Skjød ! For en saadan
Kjærlighed giver Bonden med Glæde sit Liv!» . . . endnu en Gang,
Herre Konge, vil De give Deres Kjærlighed mod denne
Kjærlighed, saa følger De mit Raad, og Deres Navn skal nævnes
med Velsignelse og Kjærlighed i de kommende Tider!»
Nu skulde Kongen give sit Svar. Man saa, hvorledes
det rykkede og rykkede i hans Ansigtsmuskler, og man
ventede i den største Spænding paa at faa høre, hvad han
vilde sige.
«Naar jeg behøver Dem, saa skal jeg kalde Dem, Hr.
Nils!» var hans Svar.
En isnende Kulde lagde sig ved disse Ord over Nils
Stures Hjerte. Det var, som om en hel Vinter var kommen
derind og kvælt alt Liv, ødelagt alt Haab. Hans Kind var
saa bleg, som den hvide Krave om hans Hals.
Men alle Herrer lo i Løndom, og Uppsalakanniken saa
helt andægtig ud.
«De havde, syntes mig, endnu noget mere at sige?»
spurgte saa Kongen.
Nils tøvede et Øieblik med at svare. Hvad han nu vilde
sige, var noget, som han kun ugjerne lod komme for saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
