- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
332

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

332

NILS B0880N STURE.

manges øren, især siden de alle var imod ham, hvad han
kunde se af deres Blikke og høre af deres Ord. Dog
besluttede han sig til at udføre sit Forsæt, især da det var
mere end usikkert, hvad Tid han næste Gang kunde faa
Kongen i Tale, og han tillige vilde, at Kongen allerede nu
skulde vide alt, hvad der laa ham paa Hjerte.

«Ja», svarede han derfor, «jeg har endnu noget at tale
med Dem om!»

«Og det er . . .»

«Jeg udbeder mig al Dem Jomfru Brita, Deres Frænke,
til Ægte!»

Kongen tog hurtig et Skridt tilbage og spilede op sine
Øine, som om han ikke havde hørt ret eller vilde høre det
opigjen.

«Min Frænke, Jomfru Brita . . .!» spurgte han.

«Ja, naadige Herre», fortsatte Nils. «Kanhænde jeg ikke
burde have talt med Dem om denne Sag netop nu, men som
De vel véd og kan erindre, hvorledes det fordum har været,
og da det nu synes mig, som om De har forandret Deres
Sindelag mod mig, siden De mødte mig paa Axevalla hos Hr.
Tord, saa vil jeg ikke have nogen Hemmelighed for Dem,
forat ikke, hvad mig angaar, noget nyt skal komme til det
gamle og endnu en Gang skille mig og Dem . . . Derfor vil
jeg fortælle Dem helt ud min Sag . . .!»

Det var næsten, som om en Straale af den tidligere
Velvilje havde trængt igjennem det haarde Skal, hvormed
Kongen havde omgivet sig, men den forsvandt lige saa hurtigt,
og han sagde, dog uden ringeste Bitterhed:

«Hvad denne Sag angaar, da er mine Hænder bundne af
min Farbroders Løfte om at give en anden Jomfru Brita! Jeg
kan derfor intet gjøre !»

«Hvis saa dette er det eneste, der i Deres Tanke skiller
mig og Jomfru Brita ad, saa mener jeg, at Sveriges Konge
vel formaar at udvirke hos den hellige Fader en Ændring
deri, og derom er det, jeg nu vil bede Dem!»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free