Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNDERHANDLEREN. 45
Nils Sture mødte med et stolt og gjennemtrængende
Blik den hilsende Domherre, hvis Navn han den foregaaende
Aften hørte sin Hjærtenskjær nævne som Vidne ved hendes
Faders Dødsleie, og om hvis nære Forhold til Erkebispen han
nylig var bleven Mindet af Mester Erik Olofsson. Domherren
paa sin Side lod sig ikke mærke med den mindste Uvilje
paa Grund af den Maade, hvorpaa han blev modtagen. Hans
Menneskekundskab og skarpe Blik fortalte ham dog strax, at
Rinderen, om han ikke blev forekommet, vilde lade falde Ord,
der kunde afskjære al Mulighed for ham at naa sit Maal,
og derfor tilføiede han i en Tone, der mere end alt andet
viste, hvor fuldstændig han forstod at beherske sig:
«De ser mig ikke an med blide Blikke, Ridder Nils, og
jeg maa af Hjertet bekjende, at havde jeg ikke været Vidne
til Deres Optræden hos Kongen forleden Aften, vilde uden
Tvivl mit Besøg hos Dem nu være udeblevet . . . Men hvad
jeg hørte og saa igaar, har bekræftet og stadfæstet hos mig,
hvad jeg allerede længe har havt i min Hu angaaende Dem,
og nu vil jeg udføre min Beslutning, forsaavidt De selv vil
det og ikke viser mig fra Dem.»
Kannikens Tale havde den tilsigtede Virkning. Nils
for-forbausedes over, hvad han hørte, og den talendes Ro,
Troværdighed og Bestemthed fremkaldte hos ham en
Sindsstemning, der ligesom manglede en forudfattet Menings faste
Brystværn.
«Underlig forekommer Deres Tale mig», sagde Nils. «De
maa ikke tage det ilde op, at jeg siger det. Tænk ogsaa paa,
ærværdige Herre, at de kjender mig og mine Tanker og mit
Maal kun lidet, og det lille de kjender, kan vildlede Dem ...»
«Jeg behøver ikke at kjende mere, end hvad De selv
sagde til Kongen, og Kongens Svar ... De er ulykkelig,
Ridder Nils, men jeg kan bringe Dem til Lykken ... De
elsker Deres Land, jeg elsker det ogsaa . . . Deres Tale til
Kong Karl henrev mig, jeg er af Deres Mening angaaende
Rigets Redning . . . Men enhver Sag for sig. Først maa jeg
tale med Dem om det, der uden Tvivl ligger Dem nærmest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
