- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
354

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

354

NILS B0S90N STUKE.

til min Fader, der saaledes kunde forvilde hans Sind, det maa
De fortælle mig!»

«Det var Helmich, som talte ...»

«Og Min Fader . . . sagde han intet?»

«Nei, han bare saa og saa med sine store Øine og
smilte saa underligt ved Kannikens Ord . . . Men sikkert
er det, at han tilslut nikkede ja til Deres og min Forening.
Brita, Brita tilgiv mig . . . tilgiv mig for min
Kjærligheds-Skyld, jeg sværger dig ved alt, hvad helligt er, at alt er skeet
for min Kjærligheds Skyld. Ja, saa høit elsker jeg dig, at
jeg vil kjæmpe mod Himmel og Helvede om dig ... og tn>
mig, jeg skal vinde dig eller ogsaa sætte Livet til!»

«Saa gjør De os alle ulykkelige, Ove Lauritsson . . ..
Tro ikke, at De kan bevæge mig med de stolte og grusomme
Ord. Der findes mere end én høibaaren Signe i Sveriges
Rige, og det siger jeg Dem, at intet i Verden kan ændre min
Hu eller bevæge mig til at bryde mid Tro mod den, mit Hjerte
har valgt, og vil De dog tvinge mig, saa vær sikker paa, at
jeg skal holde den høibaarne Signes Lod for min største
Vinding».

Ove Lauritsson saa saa skarpt paa den bestemte og i
sin varme Kjærlighed dobbelt skjønne Jomfru, som om han
havde villet se tvært igjennem hende. Og jo længere han saa,,
jo mere han syntes at faa Vished for, at det var umuligt for
ham selv at vinde denne herlige Mø, desto mørkere blev hans
Blik, desto blegere hans Kind. Tilslut mumlede han ganske
sagte Visen om Hagbart og Signe:

Da de kom i Rosenlund,
Saa var alt Hagbart død!

En dødelig Kulde for derved gjennem Jomfru Brita. Det
forekom hende, som om de udtalte Ord havde bebudet hende
noget uhyggeligt, noget forfærdeligt, som hun ikke kunde
forekomme.

«Hvad siger De, Hr. Ove?» spurgte hun med tilbageholdt
Aandedræt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free