Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DOMHERRENS REISESELSKAB. 71
mere end at øge mit Forraad af værdifulde Fund for mit
Arbeide. Maatte jeg ret snart faa komme til mit Arbeidsbord!»
«De reiste den Gang, om jeg ikke husker feil, i hans
Naades, Erkebispens. Ærinde til Lund?»
Skolemesteren bejaede Spørgsmaal.
«Saa véd da at fortælle», fortsatte Munken, «om
Erkebisp Tuve endnu en Gang tænker paa at bære
Erkebispe-korset, naar han befinder sig i en svensk By, saaledes som
han gjorde i Kalmar i salig Kong Kristofers Tid for noget over
ti Aar siden?»
«Det var paa et Møde i Kalmar Aar 1444, at den danske
Erkebisp lod bære det store Erkebispekors foran sig og som et
Tegn paa sin Rang fremfor Erkebispen i Uppsala og sin
Værdighed som Nordens aandelige Overhoved næst Paven
eller, som det med et latinsk Ord benævnes, Primas. De
tilstedeværende Biskopper i Kalmar protesterede mod
Erkebisp Tuves Ret i dette Stykke, og denne erklærede, at det
var skeet i kristelig Fromhed og Kongen til Ære, og at han
tillod Erkebispen i Uppsala at optræde paa samme Maade
i Danmark, men Spørgsmaalet om Primatet stod dog
fremdeles aabent.
«Det kan nok hænde», svarede Skolemesteren sagtmodig
og bestemt, men blev afbrudt af Domherren, der havde nærmet
sig de samtalende, uden at de havde mærket det.
«Aldrig!» udbrød Helmich. «En slig Fornærmelse af sin
Værdighed vil aldrig hans Naade, Erkebisp Jøns, tillade og
neppe nogen af hans Følge heller . . . Hvem er De,
Graa-broder, og hvor agter De Dem hen?»
«Jeg har havt adskillige Opdrag for mit Klosters Regning
i Stockholm», svarede Munken, «og jeg agter mig nu til
Ørebro, men er bleven nødt til at benytte Hesteryggen, da jeg er
bleven opholdt paa Veien, men alligevel maa være paa Stedet
en vis bestemt Dag».
«For en uvant Rytter kan det være Straf nok», ytrede
Kanniken og fortsatte Samtalen med Munken, indtil
Hviletimen var omme, og han atter skulde stige tilhest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
