Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
NILS BOSSON STURE.
er jo altid Hovedsagen», tilføiede han derpaa, «kan denne
ikke bevares med mindre, saa faar det i Guds og Helgenernes
Navn gaa derhen . . . Det kan dog aldrig blive værre, end
det nu er! Se, Freden mellem Rigerne det er, synes mig,
den Arv efter den store Dronning, som vi kan og bør bevare,
og for hvis Skyld enhver bør taale noget!»
«Megen Visdom ligger i Deres Ord, naadige Herre»,
sagde Munken, «men lidet Haab er der vel om, at en fremmed
Konge nogensinde vil agte Sveriges Lov, og brydes Loven,
raader Ufred i Landet.
«Ja vel, og da er det ogsaa forbi med Kong Kristians
Regimente.»
«Og Manden med Engelbrekts Aand træder i Spidsen
for Riget», udtalte med fast Stemme Munken til stort Behag
for Kanniken. «Jeg tror at kunne forstaa, hvem De
dét-hentyder til . . .»
Han bøiede sig til Siden saa meget, at han kunde sætte
sin Mund ind til Kannikens øre og hviske:
«Det er Erkebisp Jøns Bengtsson!»
Kanniken hostede og førte Haanden hurtigt op til Munden,
men sagde hverken ja eller nei, og saaledes hengik en Stund
under Taushed. Munken vilde ikke sige mere, end han havde
sagt, og Kanniken syntes efter Hviskningen at have faaet
meget at tænke paa. Nogle Bondegaarde laa et Stykke til
Høire ved Skoven, og enten det nu var af virkeligt Behov
eller en Følge af Samtalen, der i og for sig krævede en
Afbrydelse, nok er det, at Kanniken svingede ind paa en smal
Sti, der ledede op til Gaardene, idet han sagde, at han vilde
hvile dér og spise Middag.
Munken hilste og vilde fortsætte sin Vei, men Kanniken
bad ham slaa Følge, hvilket han gjorde.
Da Middagsmaaltidet var over, og Kanniken magelig
udstrakte sine Lemmer i Solskinnet, vinkede han Munken
hen til sig.
«Hør her, Graabroder», sagde han, «De er en Mand
med dybere Indsigt og skarpere Forstand, end hvad der sæd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
