Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DOMHERRENS REISESELSKAB.
373
vanlig er Tilfældet med en Klosterbroder . . . Lad Deres
Hætte falde tilbage, forat jeg kan se Deres Ansigt, saa jeg
bedre kan komme Dem ihu.»
«Gud bedre, naadige Herre», svarede Munken, «jeg er et
fattigt, syndigt Menneske og har gjort det Løfte aldrig at
blotte mit Hoved undtagen for Guds Alter. Har jeg været
Dem til Behag, saa kan de jo mindes, at det var en
Graa-broder, uden at vide hvem ...»
En svag Skjælven i Stemmen vilde ikke have undgaaet
Kannikens Opmærksomhed, om ikke hans Hoved havde været
opfyldt af saa mange andre Tanker.
«Godt, godt», sagde han, «men jeg kan gjøre noget for
Dem ... De bør ikke forblive paa den låve Plads, hvor
De nu er . . . Mindes De, at for ikke længe siden, saa sad
en Vadstenamunk som Biskop i Vesterås?»
«Det mindes jeg vel ...»
«Naa, Graabroder, saadant kan hænde endnu en Gang
. . . Sig mig nu og læg bort al Tanke paa, hvem jeg er, sig
mig, hvad mente De, da De nævnte Erkebisp Jøns, paa samme
Tid som vi talte om Engelbrekt?»
«Hvad kan jeg vel mene, andet end at han er i
Besiddelse af den Kraft som Forboldene kræver, om han ellers vil
bruge den.
«Vi taler nu uden Vidner, Graabroder ... vi kan
saaledes forstaa hinanden, uden at den ene kan stille den anden
tilrette paa Grund af dem ... Vi var ieftermiddags enige om
den Nød, som raader i Riget; og den Misnøie, som har
udbredt sig mod Kongen, er større, end han kan ane . . .
Herremanden saavel som Presten, Borgeren saavel som Bonden,
alle er de kjede af ham . . . Hans Udfald mod Kirkegods
og Klostre, hans Krigsfolk og Fogder, — se dér de
Rovfugleklør, der allerede har hugget sig fast i hans Kongekaabe, og
som ikke vil slippe ham, førend han ligger i Støvet . . .
Nu vel, hvad mener De, vil Erkebisp Jøns kunne ...»
«Redde Riget? vil De sige», fuldførte Munken, «ja vel„
naadige Herre, jeg tror, at Erkebisp Jøns kan! ...»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
