Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGENS DOLK.
403
ikke modtage Deres Vennegave; thi det kan jo hænde, at De
maatte give Deres Liv for mit, om jeg faldt i Tvekampen
hjemme . . . Der kan De se, hvor hastig jeg er tilsinds, og
hvorlidet jeg formaar at være Herre over mig selv! . . . Nei,
nei det maa ikke ske, for Jomfru Britas Skyld, det maa
ikke ske!»
«Det behøver heller ikke at ske!» sagde Nils smilende.
«Ikke ske?» spurgte Ove med en Forbauselse, som han
ikke formaaede at skjule.
«Jeg ved et andet Middel, som kan føre Dem til Maalet!»
ytrede Nils.
Oves Forbauselse steg til det høieste, men Nils tog frem
af sin Livtrøie en Dolk, som han holdt foran ham.
Det var et Vaaben af det mest udsøgte Arbeide. Skaftet
var besat med ægte Stene og havde i Enden en Knap i Form
af en Kongekrone. Omkring denne stod indridset Navnet
Carolus Canuti R. S. (Rex Suecorum). Sliren var af drevet
Sølv.
Den kostbare Dolk med sin Slire var forvaret i et
Skind-futeral, fra hvilket Nils tog den frem.
«Se der», sagde han, «tag denne, send den til Kpng
Karl, og De skal faa Deres Ønske opfyldt uden Borgen!»
«Slig Kostbarhed gjemmer De, Nils Sture», sagde Ove,
og hans øie lyste af Beundring. «Og skjønt De blot havde
behøvet at anvende den for at faa Deres Ønske opfyldt, saa
har De dog ikke gjort det . . .!»
«Jeg er stolt, Ove Lauritsson . . .!»
«Det er ogsaa jeg!»
«Men Deres Stolthed behøver ikke at lide ved, at De
anvender Kongens Dolk! Den skal nøde Kong Karl til at
handle efter dens Fremlæggers ønske, men jeg vil ikke paa
en saadan Maade tvinge mig til min Lykke . . . For Dem
derimod, Ove Lauritsson, gives intet Valg, ... og skulde
Deres Stolthed lide, saa var det fordi ...»
«Nei, nei . . . jeg forstaar Dem, Hr. Nils», udbrød Ove,
«Og Gud er mit Vidne, at jeg vil holde det Løfte, jeg har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
