Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
NILS B08S0N STURE.
med straalende øine og med en eiendommelig Varme og
Fasthed i Tonen, «De er værd denne Engel, De og ingen
anden . . .! Og jeg sværger ved Guds dyre Blod, hun skal
blive Deres . . . saa meget kan endnu Ove Lauritsson formaa,
tværtimod baade Erkebisp og Konge.»
«Erkebisp og Konge?» spurgte Nils forbauset.
«Ja, netop saa», vedblev Ove, «Erkebispen’ har villet
vinde mig, og Kongen igjen vil vinde Erkebispen, men jeg
har et andet Udgangspunkt, som De aldrig har kunnet tænke
sig . . .»
«Og det er . . .?»
«Lad det blive min Sag ... og stol paa mig! De skal
se engang, at Ove Lauritsson kan handle som en Mand!
Jeg ved vel, at Kongen ikke er Dem huld, og at, selv naar
jeg ikke mere er til, De neppe vil kunne vinde Deres Brud
med hans gode Minde . . . men jeg vil dog give Kongen
noget at tænke paa, som han ikke saa let skal glemme.»
Han talte med en saadan Bestemthed, og han saa Nils
saa trofast i Øiet, at denne blev ganske varm om Hjertet og
greb med Bevægelse Fangens Haand.
«Hav Tak, Ove Lauritsson!» sagde han, «de Ord, som
De i denne Stund har talt til mig, skal jeg aldrig glemme
. . . og jeg staar fast ved mit Ord at gaa i Borgen for Dem,
mens De afgjør Deres Sag i Danmark. Men ...»
Nils afbrød sig selv pludselig og saa op, som om han
havde fundet en ny Tanke, eller som om han først nu kom
ihu noget, der hidtil havde været borte for ham. Ove
Lauritsson paa sin Side søgte fuld af Ængstelse at læse i de
aabne Træk, om Nils muligens som Følge af nogen for ham
skjult Omstændighed skulde have ændret Mening.
«Hvad tænker De paa?» spurgte han tilsidst. «Angrer
De Deres Ædelmod . . . Nei, nei, gjør ikke det! Se, jeg
havde i Danmark en Ven, han var lig Dem, Hr. Nils, i
ridderligt Sindelag, i Kraft og Mod ... og denne tilføiede
jeg en dødelig Forurettelse . . . Denne min Ven vil jeg
tilbyde Opreisning . . . men De har Ret . . . jeg burde dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
