Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
NILS BOSSON STURE.
tiede han. Da han havde endt, sad Munken længe taus.
Tilslut sagde han:
«Jeg har en Bøn til Dem fra Jomfru Brita ... Vil De
forunde hende en Samtale?-»
Der gik et Ryk gjennem Nils, og han kasted et Blik af
inderlig Henrykkelse paa Munken; dog staggede han sig
pludselig.
«Det er vanskeligere her at sige nei end ja . . . Men bed
den høibaarne Jomfru om at komme ihu, hvad vi talte om,
da vi sidste .Gang mødtes paa hendes Moders Grav . . . Lidet
vil vi vinde ved tilsammen at beklage vor Lod ...»
«Hør mig helt ud, førend De svarer!» fortsatte Munken.
«Hun har blot et eneste Ønske i Livet: at tage Afsked med
Dem. Først derefter vil hun tage sin Bestemmelse, om hun
skal gaa i Kloster eller ei ... og hun vil sige Dem sit sidste
Farvel i Nærvær af Kongen selv, og han har givet sit Bifald
dertil ... det staar nu til Dem, om De vil sige ja eller nei
til hendes Begjæring».
«Ja!» svarede Nils, «jeg vil møde hende i Nærvær af
Kongen!»
«Saa vær da rede imorgen Kl. 8 . . . Gamle Erland skal
møde Dem og føre Dem til Kongens Værelse».
Dermed reiste Munken sig, hilste og gik, og Nils blev
ene med sine Tanker.
Den næste Morgen laa Jomfru Brita paa Knæ med
Armene strakte bedende mod det høie. Og Taare efter Taare
banede sig Vei nedover hendes fine, marmorhvide Kind, mens
Brystet hævede sig, som om hun forgjæves havde bestræbt
sig for at stille Stormen derinde.
Hendes Bøn varede længe, og da hun reiste sig, havde
hendes Ansigt dette Udtryk af ophøiede og rene Følelser, som
Bevidstheden om Styrke og Evne til at forsage og ofre sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>