Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
NILS BOSSON STURE.
mindes hende, saa vilde hun mindes sig selv i den sidste
Afskedsstund.
Og hun smilte som en Engel, da hun saa op paa den
høie Munk. Et Spørgsmaal syntes at svæve paa hendes
Læber, men blev ligesom aandet bort og begravet i Smilet.
Kanhænde det var Hjertets sidste Haab, der døde i Visheden om
at være brustet. Der laa Vished, men ogsaa Underkastelse i
dette Smil, og uden Tvivl forstod Graabroden det, thi han
traadte frem og lagde sin Haand paa Jomfruens Hoved.
«Gud velsigne dig, Barn!» sagde han, og hans Stemme
var saa blød, og hans Haand skjalv. «Jeg ser, at du er
beredt, og ganske vist mere paa Mod- end Medgang».
Jomfruen skjulte sit Ansigt i sine Hænder, og et dybt
Suk stjal sig frem mellem Fligerne af Munkens Hætte.
«Meget har vi ikke at vente af vor Plan, men endnu er
vi dog ikke komne til Enden».
«Saa har De da endnu Haab, Fader?» spurgte Brita.
«Jeg har ikke taget feil af Hr. Ove. Der fandtes en
Gnist af Guld ogsaa hos ham, skjønt den laa dybt nede og var
vanskelig at komme til. Vi har dog fundet den ... Er den
ægte, saa kan vi endnu haabe, og da maa Deres kongelige
Frændes Hjerte bevæges . . . Men noget er indtruffet, der
indvirker paa vor Plan ...»
«Og hvad?» spurgte Brita.
«Dette!» gjenmælte Munken og tog frem den af Nils til
Ove Lauritsson skjænkede Dolk.
Brita saa og gjenkjendte strax det kostbare Vaaben som
sin kongelige Frændes. Hun saa forskende op paa Munken
for at faa Forklaring paa, hvad dette skulde betyde.
«Da jeg talte med ham nu imorges», oplyste Munken, «og
opfordrede ham til at iværksætte, hvad vi flere Gange i de
foregaaende Samtaler havde besluttet, nemlig at han skulde
bede Kongen om en Samtale og da frasige sig Dem, og da
jeg paatog mig imorges at udvirke denne Samtale for ham,
svarede han mig, at det behøvedes ikke, men bad mig blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
