Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
NILS BOSSON STURE.
Hun skyndte sig til Døren, men Munken blev staaende,
og da hun vendte sig om mod ham, sagde han:
«•Min Time er endnu ikke kommen, Jomfru Brita . . Jeg
har et andet Sted sat Møde med Kong Karl! Men min
Velsignelse og mine Bønner følger Dem!»
Dermed forsvandt Munken.
Brita saa tankefuld efter ham, men saa greb hun
beslutsomt i Laasen, aabnede Døren og gik til det Værelse, hvor
hun i Kongens Overvær skulde sige sit Farvel til Nils Sture.
Det Gemak, hvori Kongen befandt sig, var et stort
Værelse med tre Vinduesaabninger, foran hvilke der hang tunge
Forhæng af samme Farve som de kostbare Vægtapeter.
Da Brita traadte ind til Kongen, var Nils Sture allerede
kommen, og Kongen, der syntes med en vis Utilbøielighed at
have givet sit Samtykke til dette Møde, gav den gamle tro
Tjener Erland et Vink om at føre ind den ventede Ridder.
Det næste Øieblik traadte ogsaa Nils ind.
Han hilste høvisk Kongen, der mærkbart skiftede Farve.
Men Jomfruens Kinder blev først blussende røde og siden
hvide som Sne, mens de vakre øine stod fulde, af Taarer.
Kongens Blik rettedes fra Ridderens paa Jomfruen, og
derved traf det Dolken, som hun endnu holdt i Haanden
uden at have kunnet aflevere den. Men Kongen gjenkjendte
strax sin fordums Skat, og han syntes strax at forgabe sig
saaledes paa den, at han glemte baade Nils og Brita for
Dolkens Skyld.
Ogsaa paa Nils gjorde Synet af Dolken [et overvældende
Indtryk, dog ikke saa, at han, som Kongen, med hele sin
Sjæl blev trukket til den, men tvertimod saaledes, at han
ønskede sig langt bort. Det var aldeles imod hans Beregning,
at han skulde blive Vidne til Dolkens Overleverelse til
Kongen, især naar han nu saa, hvor levende Kongen havde den
i Erindring, og saaledes ogsaa de Omstændigheder, under
hvilke han havde givet den fra sig.
«Hvad fører du med dig, Brita?» ytrede Kongen heftigt,
sprang op fra sin Stol og strakte ud Haanden efter Dolken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
