Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRUDGOMMEn.
417
"Hvad fører du med dig, Brita?» ytrede Kongen heftigt,
sprang op fra sin Stol og strakte ud Haanden efter Dolken.
«Hvor har du faaet den?»
«Hr. Ove Lauritsson har givet mig den, forat jeg skal
overlevere Dem den!» svarede Brita.
«Ove Lauritsson!» udbrød Kongen og slog sig for Panden,
idet han greb Dolken, og igjen udbrød han: «Ove Lauritsson!»
Det var saa stille i Værelset, at Kongen havde kunnet
høre sit eget Hjerte slaa. Brita stod slagen af Forbauselse
over den Virkning, som Dolken havde paa Kongen, og Nils
fulgte med den skarpeste Opmærksomhed enhver Bevægelse,
ja selv den mindste Forandring i Kongens Ansigt.
Imidlertid havde Kongen grebet Dolken, rykket den ud
af Sliren og nøie betragtet den. Det saa ud, som om han
ikke havde villet tro paa Muligheden af, at det var den Dolk,
der engang havde været hans. Men da han havde forvisset
sig om, at der ingen Tvivl kunde være herom, lagde han den
hurtig fra sig, vendte sig mod Døren og raabte paa en
Smaa-svend. En saadan traadte øieblikkelig ind, og Kongen gav
Befaling til, at Hr. Ove Lauritsson strax skulde frigives af sit
Fængsel og føres til ham.
Det var nogle yderst pinlige øieblikke, som nu forløb.
Kongen havde hverken øie eller Øre for de to, der tilligemed
ham selv befandt sig i Værelset, og disse vovede ikke eller
vilde ikke forstyrre ham. Endelig hørtes hurtige Skridt i
Værelset udenfor, Døren sloges op, og Ove Lauritsson styrtede
ind i Værelset og kastede sig paa Knæ for Kongen.
«Staa "op, staa op, Hr. Ove», sagde Kongen med sit
venligste Smil og strakte ud Haanden, «De kan begjære af
mig, hvad De vil, og jeg skal med Glæde give Dem det,
saavist som De nu er fri og inden denne Dag gaar tilende skal
være min Frænde!»
Dette var mere, end Hr. Ove nogensinde havde kunnet
tænke sig at faa høre, og Ordene klang som Tryllemusik for
hans Øren. Det er maaske et af de farligste øieblikke i et
Menneskes Liv, naar man, efter at have udstaaet alle de haar-
Kongekronen. 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
