Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRUD (JOMMEN. 423
«Nei, nei Hr. Nils, ikke saa . . . Mand mod Mand,
overfor Dem vil jeg ikke være Konge. Men først, inden vi
opgjør Sagen os imellem, skal De indtage den Plads, som
anstaar Dem ved min Side . . . Sig selv, Hr. Nils, hvad
De ønsker!»
«Intet, intet!» udbrød Nils. «O, en Stund som denne
udsletter alt det svundne af min Erindring ... Og maa Gud
i Himmelen give Dem sin bedste Velsignelse, Herre Konge,
for de Ord, som De nu har talt.»
«Saa tilgiver De mig da, Nils Sture», sagde Kongen med
brudt Stemme, «De kan glemme og tilgive.»
«Alt!» svarede Nils og kyssede Kongens Haand.
Men denne reiste ham op og sluttede ham i sin Favn
og kyssede ham paa Panden.
«De kan vel spørge», ytrede derefter Kongen med et
varmt Blik paa Ridderen, «De kan vel spørge, hvorfor jeg er
kommen til Dem angaaende en Ting, som i mange, lange
Aar har ligget mig paa Hjerte ... Og De skal ogsaa faa
vide det, dog ikke nu . . . Det kræver sin Tid at komme
rigtig ind paa den nye Vei . . .! Er De fornøiet Nils . . .?»
Han trykkede saa varmt Ridderens Haand og saa ham
saa inderligt i Øiet, og Nils tænkte mindst af alt i denne
Stund paa, hvad der kunde have givet Anledning til denne
Handling af Kongen.
«Men hvad er det, De dér siger, Hr. Ove Lauritsson?»
sagde Kongen henvendt til denne. «Er det ikke De, som har
reddet mit Liv, er det ikke De som ...»
«Nei, Herre Konge!» svarede Ove med en Stemme,
ligesaa fast, som hans Ansigt var blegt.
Og med den samme faste Stemme fortalte han Kongen
alt, ikke blot angaaende Dolken, som Nils Sture gav ham i
Fængslet den foregaaende Aften, men ogsaa paa hvilken
Maade han havde faaet Karl Tordssons Løfte, og hvorledes
Kanniken, Hr. Helmich, havde været ham behjælpelig derved.
Kongen hørte opmærksomt paa ham, og store Taarer
rullede ned over hans furede Kinder.
Kongekronen. 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
