Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434 NIL8 B08S0N STURE.
. «Hellige Guds Moder!» udbrød han og saa med foldede
og opløftede Hænder mod det høie, «hvorledes skal jeg kunne
godtgjøre alt dette . . . Hvorledes skal jeg vel stille dig
tilfreds, Karin, dér hvor din Aand svæver blandt Helgenerne i
Guds Himmel?»
Derpaa greb han med begge sine Hænder om Nils Sture
og betragtede ham længe.
«Og Jomfruens Haand frasiger jeg mig», udbrød Ove
Lauritsson, men blev derved saa bleg og skjalv saa heftigt,,
at man nok kunde se, at han maatte gjøre Vold paa sig selv.
Han kunde med Nød og Neppe tilføie: «og Deres Løfte,
Konge, giver jeg Dem tilbage.»
Han holdt inde en Stund, ligesom for at samle sig,
hvorpaa han fortsatte, men med aandeløs Heftighed:
«Endnu en Ting maa jeg dog sige Dem, Kong Karl . . .
De kan ikke være nok forsigtig . . . Forræderiet lurer omkring
Dem, man tragter efter Deres Liv . . . Allerede nu under
Festlighederne ved Deres Hof skulde det ske, om ikke en
mægtig Mand havde traadt imellem og hindret det. Turde
dog hænde, at Anstiftelsen drives igjennem mod hans
Vilje ...»
«Forræderi?» udbrød Kongen og slåp Nils Stures Haand,
«er De sikker paa, hvad De dér siger, Ove Lauritsson . . .»
«Fuldstændig vis, Hr. Konge . . . man vilde have mig
til Deres Morder!»
Kongen stod som slagen af Lynet. Ogsaa Nils Sture
blev overrasket af den hastige Underretning, skjønt han
vistnok ikke holdt saadant hverken utroligt eller umuligt med
det Kjendskab, som han havde baade til Kongen og hans
mægtige Fiender.
«Maa jeg ikke blive træt af disse evige Anslag!" udbrød
Kongen, og hans Ansigtstræk blev haarde og udtrykte en
dyster Vrede, «og altid, altid af dem, som jeg har vist den
største Velvilje, den største Tillid . . . Underlig har min Lod
været; thi de, som jeg har forfulgt, de er de eneste, som er
forblevne mig tro . . .»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
