Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436
NILS BOSSON STURE.
I Døren stod Sten Sture, og ogsaa hans øine var fulde
af Taarer. Han lod Ove Lauritsson uhindret have sin Gang,
skjønt han nu syntes, han havde kunnet trykke ham til sit
Hjerte: i den Grad svulmede dette af Glæde ved Synet af de
to, til hvem han var fæstet, og mellem hvem nu en
fuldstændig Forsoning var indtraadt.
Inde i den store Bryllupssal og de tilstødende Gemakker
gik Gjæsterne frem og tilbage. Alle var komne. Alene
Kongen saa man intet til. Dog havde man allerede ventet
saa længe, at han vel nu snart maatte blive synlig.
Om ham og hans Gang til Nils Sture og om Brudgommen,
der ogsaa havde begivet sig til den overseede og for en stor
Del aldeles glemte Ridder, talte imidlertid alle, og enhver havde
noget at lægge til eller rette og forbedre i de Historier, som
allerede var færdige og gjorde sin Runde gjennem de
forskjellige Afdelinger af de samtalende.
Blot Kanniken, Hr. Helmich, syntes ikke at ville deltage
i den almene Samtale, og naar nogen vendte sig til ham, saa
svarede han vel paa sin sædvanlige forbindtlige Maade, men
tillige saaledes, at man snart forlod ham. Han søgte at
nærme sig Erkebispen, der stod omgiven af de fornemste
Herrer længst henne i Salen, noget der dog ikke lykkedes ham.
Men inde i Fruerstuen smykkedes Jomfru Brita til Brud.
Ak, det var en sørgelig Gjerning! Bruden sad saa bleg og
stiv og tyst, skjønt Brystet stundom hævedes og øiet udtrykte
et dybt Suk. Og saa var det saa stille i Værelset, som om
man havde pyntet et Lig istedetfor en Brud. Ingen Latter,
ingen Skjæmt -— idel kvalte Sukke og tilbagetrængte Taarer.
Ternerne gik frem og tilbage med Blomster, Smykker og
Baand, saa paa hverandre og pegede paa det ene eller andet,
og saa nikkede de og satte det paa Bruden.
En af dem rakte frem en rød Rose af udmærket Skjønhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
