Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRUD (JOMMEN.
437
Bruden saa paa den og kyssede Blomsten, men førte den
saa bort med Haanden.
«Nei, nei!» sagde hun, «den røde Rose passer ikke for
mig . • • det skulde dog blive den hvide!»
Ingen forstod, hvad hun mente med disse Ord. Men
hun sukkede saa dybt, at det gjorde alle ondt.
«Se her da, tag denne!» sagde en liden Pige, som stod
ved hendes Side, «min Søster sagde vel, at jeg ikke skulde
faa tage den med mig og aller mindst give dig den, men jeg
syntes, den var saa vakker, og eftersom du synes som jeg,
at den hvide Rose passer dig bedst, saa tag min Blomst».
Det var Ingeborg Åkesdatter (Tott), Fru Ilianas yngre
Søster, der ved den Tid opholdt sig hos hende og var
kommen med blandt Ternerne paa Slottet.
Jomfru Brita bøiede sig ned og kyssede Pigen, og en
Regn af Taarer faldt derved over Barnets Kinder som
Tak-nemmelighedstribut, fordi hun ubevidst fremkaldte denne
Lindring for det kvalte Hjerte.
«Ja, ja!» sagde hun under Taarer, «den hvide Blomst
passer mig bedst».
Og hun tog Blomsten og holdt den fremfor sig, mens
Ingeborg stod og saa derpaa, uden at hun dog ret vidste, om
hun skulde give sin Glæde Luft.
Jomfru Brita havde, da hun forlod Kongens Værelse,
skyndt sig for at træffe sin Frænde og sige ham, hvad hun
nu var vis paa, at Nils var den, der havde reddet hans Liv.
Men hun kunde ikke finde ham, og da hun tilslut fandt ham
— det var, da han gik ind i det lille Bønnekapel —, havde
han kysset hende paa Panden og sagt: gjør dig rede, Brita,
og tænk paa, at vi maa taale, hvad vi ikke kan undgaa, og
bære vor Skjæbne med Taalmodighed!» Derpaa forsvandt han
i Kapellet, uden at ville høre paa hende.
Saa var hun kommen til sit Værelse, hvor Ternerne
ventede hende. De sprang bestyrtede til Siden, da de saa den
dybe Sorg, hvoraf hele hendes Skikkelse var præget. Men
paa alle deres Spørgsmaal gav hun blot korte eller ogsaa slet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
