Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
NILS BOSSON STURE.
ingen Svar. Men Inga, der ogsaa var hos Brita, syntes at
være lige fortvivlet, men hun kunde græde og fik derved lette
sit Sind. Dette kunde ikke Brita.
Dog kunde enhver se, at en eller anden dristig
Beslutning havde arbeidet sig frem til fuld Modenhed i den skjønne
Jomfrus Bryst. Derom talte Fastheden i hendes Træk lige
meget som den fuldstændige Ligegyldighed, hvormed hun lod
dem ordne sin Dragt og smykke hende til Brud. Det var
først, da hun valgte mellem de to Blomster, at hun selv ytrede
en Mening og fik give sin Smerte Luft.
Og der sad hun nu med Blomsten i Haanden, og hun
saa og saa paa de fine Blade, som om der havde staaet at
læse den eneste Saga, som nu kunde skjænke hendes Hjerte
nogen Ro, — Livets Saga om den milde Engel, der fører den
trætte Aand fra Jordens Taage til det evige Lys i Himmelen.
Hvid var Blomsten, men hvidere var Jomfruens Kind. Man
havde kunnet tro, at Sjælen allerede var flygtet bort, og at
det blot var det billedskjønne Legeme, som sad der med den
aibrudte Blomst i sin Haand.
Ingeborg kunde ikke udholde at se saa megen Smerte.
Hun løb bort og græd og gjemte sit Ansigt mod Væggen ved
Døren. Men pludselig saa hun op og lyttede. Hun hørte
Skridt af flere, og de nærmede sig hurtigt.
«Hør!» raabte hun «nogen nærmer sig! . . . «Jeg hører
Sporer klirre . . . tænk om det var ...»
Hun flk ikke Tid til at sige mere, førend nogen standsede
udenfor Døren og bankede sagte paa. Mor Inga skyndte sig
at aabne, men løb i den første Overraskelse mange Skridt
tilbage.
Det var Kongen, som stod paa Dørtærskelen. Men hans
Ansigtstræk var saa blide, og skjønt man vel kunde se, at
Bekymringer tyngede hans Sind, saa laa dog i dette øieblik
-et Solskin over hans Træk. Da han saa Bruden fuldt pyntet,
skyndte han sig ind i Værelset og frem mod hende.
Han standsede alligevel pludseligt, og Smilet paa hans
Læber forsvandt. Bruden sad ubevægelig og blot saa paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
