- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
477

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KONS KARLS SVAR. 183

Nils betænkte sig, men han fandt let, naar han bevægede
sig frit, uden Paatryk al den Overlegenhed, som han ikke
kunde lade være at finde hos Ridderen, at dennes Vilkaar
fuldt vel burde antages. Blot én indvending gjorde han.

«De skal love mig til Gjengjæld, Ridder», sagde han, «at
være her igjen ...»

Men Ridderen forstod hans Mening og afbrød ham:

«Saa hurtig som en Hest formaar at springe, og Herrens
Vind formaar at fylde et Seil, har De mig tilbage med Bud fra
Kongen!»

Løftet besegledes med et Haandtryk, og saaledes endte
denne Dag paa Penningeby. Men ved Daggry den næste
Morgen saa man den grønne Ridder ride bort fra Gaarden,
og nogle Dage derefter red ogsaa Hr. Nils selv og Sten Sture
bort samme Vei, fulgt blot af nogle faa Svende.

XI.

Kong Karls Svar.

Paa Stockholms Slot gik Erkebisp Jøns frem og tilbage
i sit Værelse, idet han rugede over et eller andet Emne, der
syntes at volde ham stort Hovedbrud. Foran ham stod
Ordens-mesteren for Graabrødrene i Stockholm, Nils Ryting.

«De taler stolte og stive Ord, Nils Ryting», sagde
Erkebispen, og hans mørke øie luede, idet han pludselig stansede
mit foran Ordensmesteren, «men glem ikke, hvem De taler
til, og kom fremfor alt ihu, at det for stedse er slut med den
gamle Konges Vælde. Hvad jeg gjør og lader, kommer Dem
intet ved, og saa høit staar De ikke, at De ei kan naaes af
Erkebispens Arm.»

«I Vrede taler De nu, Erkebisp!» sagde Ordensmesteren
rned en mild og velklingende Stemme, men med megen Værdig-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0483.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free