Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478
NILS BOSSON 8TURE.
hed, «dog staar jeg ved, hvad jeg har sagt, bryder De Deres
givne Ord til Kjøbstadboerne og til Almuen, ved hvis Hjælp
De har afstedkommet denne Omstyrtelse, saa er det nok snart
ude med Dem. Tænk aldrig, at vi her i Sverige mere vil
have en Iremmed Konge, der ikke kjender eller ikke vil kjende
vor Lov og vore gamle Skikke.»
«Hvorledes drister De Dem da til at sige, at jeg ikke
staar ved mit Ord?» udbrød Erkebispen.
«Saa siges der alment i den hele By! Og derfor,
Erkebisp Jøns, betænk, hvad Kong Karl har gjort for Dem, forlig
Dem med ham, og lad Verden se, at hvad De har gjort, det
har De gjort af Kjærlighed til det rette . . . Men fremfor alt,
send os ikke atter en fremmed Konge paa Halsen. Det kan
volde ikke blot Sverige, men ogsaa Dem selv større Skade,
end De kan ane!»
Erkebispen lod Manden tale, og endnu, da han havde
sluttet, stod han taus en Stund.
«De er kommen», sagde han tilslut, og var nu fuldstændig
rolig, «De er kommen for at tale med mig til Fordel for den
Konge, hvis Kansler De har været ... Nu vel, Nils Ryting,
saa hør mit Svar: hvad der end kommer til at ske, aldrig,
hører De det, aldrig skal Kong Karl Knutsson, saalænge
Erkebisp Jøns formaar noget, mere bestige Sveriges Throne . . .
Se, det er alt, hvad jeg har at sige Dem i denne Sag, og nu
Farvel».
Et mildt og vemodsfuldt Smil krusede Ordensmesterens
Læber, men han saa altfor vel, at overfor den haardhjertede,
koldt beregnende Mand formaaede han intet. Han bukkede
og gik, og Erkebispen blev alene.
Han gik nogle Slag frem og tilbage i Værelset. Men
pludselig standsede han og saa op, som om han havde faaet
en ny Tanke eller fundet noget, der stadfæstede en gammel.
Og Øiet lynede, og de sammenpressede Læber aabnedes,
medens Haanden straktes ud, som om den havde villet gribe
noget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
