Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONS KARLS SVAR.
485
de svenske Herrer, der den følgende Dag Kl. 8 Form. skulde
samles til Kongevalg.
«Saa maa det da have gaaet hurtigt at komme overens
med Fiendekongen!» svarede Nils.
«Fort!» gjentog Erik Olofsson heftigt. «Hvorfor skulde
det ikke gaa fort? Kan De sige mig en Betingelse, som den
danske Konge ikke var færdig til at sige Ja til, saa er De
kløgtigere end mangen. Han lover alt, inden man engang
faar Tid til at nævne det, og hvad skal man vel begjære af
Mænd, der hverken har Gud eller hans Dom eller Helvede for
øie! . . . Guds Død, Hr. Nils, man skynder sig med alt,
som om Kong Karl allerede stod bag deres Ryg med løftet
Sværd. Man besegler, man udtaler Løfter, og man beediger
dem, inden de endnu er udtalte, og med Jubel skal Kong
Kristian føres ind i Stockholm . . . Men jeg siger, og mange
med mig, ingen skal sit Hjerte til Glæde opvække, førend han
har sprunget over alle Bække!»
Den redelige Mand forivrede sig, og han gav uden Frygt
sin Harme Luft. For Nils og den unge Hr. Sten var
Mandens Ord den lifligste Musik, og den første vilde, at han
skulde slaa Følge med dem tilbage til Byen; men det kunde
han ikke, da han maatte skynde sig til Uppsala med Bud til
Domkapitlet. De skiltes derfor, og de to Herrer fortsatte
sin Vei.
Da de red forbi Klara Kloster, saa De paa Afstand endnu
en geistlig, der gik henimod Klostret. Det var Kanniken
Helmich, og han standsede Gang paa Gang og saa opover Veien,
hvor Nils og Sten kom ridende med sine Svende. De fæstede
sig imidlertid ikke nærmere derved, med red ind i Byen til
det Herberg, som Nils pleiede at benytte. Han tog strax sine
Forholdsregler for at faa Rede paa den grønne Ridder, og
sendte Svende ud i Byen til alle Kanter, men det lykkedes
ikke. Han besluttede da selv at gaa op paa Slottet til
Erkebispen. Det kunde dog hænde, mente han, at Erkebispens
Sind endnu kunde forandres.
Erkebisp Jøns var paa langt nær saaledes tilsinds, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
