Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
486
NILS BOSSON STURE.
man skulde have ventet efter det store Held, han havde haft.
Han var mere kold og stiv end nogensinde, der han gik
omkring paa Slottet og saa efter, at alt ordnedes, som det skulde,
til Kongens Modtagelse.
Et af de sidste Værelser, han besøgte, var det lille
Bønnekapel. Da han kom derind og saa den sluknede Lampe og
de støvede Tapeter og Bønneskammelen, paa hvilken hans
Fiende saa mange Gange havde bedet til Gud, standsede ham
ligesom tvivlraadig om, hvad han skulde toretage sig. Hans
Hovmester havde, antagelig af Ærbødighed, ladet den staa urørt
og endnu ikke faaet Tid til at spørge ham om hans Vilje.
Krucifixet, der hang paa Væggen bag Alteret, var især
kostbart og tiltrak sig i høi Grad hans Opmærksomhed. Han
traadte frem og betragtede det nærmere, og jo mere han saa
derpaa, desto mere blev han greben af Beundring for det
mesterlige Arbeide. Tilslut løftede han det ned forat kunne
holde det bedre Irem i Lyset. Derved faldt en Flig af Tapetet
ned og blottede Muren, paa hvilken han til sin Forundring
mærkede, at et Kors var malet. Han satte derfor Krucifixet
mod Væggen og trak tilside Tapetet; han blev da opmærksom
paa, at der sad en løs Sten i Væggen, og at Korset var
malet netop paa denne, og kan løftede Haanden og skjøv
sagte paa Stenen.
Derved hørtes noget skramle inde i Muren, og dette vakte
hans Nysgjerrighed, saa at han forsigtig trak ud Stenen og
siden med Haanden undersøgte, hvad der kunde være holdt
skjult i det hemmelighedsfulde Gjemmested.
Det var et Halsbaand af det mest udmærkede Arbeide.
Erkebispen betragtede det nøie, holdt det op mod Lyset,
saa igjen paa det, talte de store, indfattede Stene, der var
tolv i Tallet, og tydeligere og tydeligere stod der at læse i
hans Ansigt en Mine, som udtrykte Vished, Forbauselse, Glæde
og Sikkerhed.
»Jeg har fundet det», udbrød han og tilføiede derpaa:
«men hvilken Magt har flyttet det fra din Hals, Karl, til
dette Gjemmested?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
