Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500
NILS BOSSON STURE.
uden den mindste Frugt. En Summen Vrede og Had gik
igjennem By og Land.
Men Kongen erfarede intet deraf, og om han det gjorde,
saa foragtede han disse undertrykte Smertens Raab. Hans
Forgjænger, Kong Erik, gjorde det samme, men hans Historie
var glemt, og Vinden, som susede over hans Grav, gav Kong
Kristian lige meget at vide.
Ud paa Sommeren besluttede Kongen at drage over til
Finland for at marschere mod Rusland, der foretog stadige
Hærjninger paa svensk Omraade. En Mængde Raadsherrer
og Riddere fulgte Kongen. Ogsaa Biskoppen i Linkøping,
Kettil Karlsson (Vasa) var med. Erkebispen blev igjen i
Stockholm for at styre Riget i Kongens Fravær.
Efterat Kongen havde taget Afsked med Erkebispen, og
denne var kommen op paa Slottet igjen, stod han længe og
saa ud gjennem Slotsvinduerne paa Sjøsiden, hvor man kunde
se den talrige Flaade for en gunstig. Vind seile ud mod
Skjærgaarden.
Det var selve St. Hansdagen, og Solen straalede fra en
skyfri Himmel ned paa de mange Taarnspir, Kirker og Klostre, og
Fiskemaagerne spilede sine stærke Vinger og kredsede over
Vandet mellem Kæpplingeholmen og Slottet. Erkebispen havde
paa Grund af Varmen knappet op sin karmesinrøde Mantel,
saa at der paa hans Bryst ståk frem et Led af den dyrebare
Halskjæde.
Ved hans Side stod hans gamle fortrolige, Kanniken
Helmich.
«Nu er snart Buen spændt, bare nu Pilen er saa godt
rettet, at den kan naa sit Maal!» ytrede Erkebispen uden at
vende sig om.
Ytringen kunde, hvad Indholdet betræffer, være ganske
almindelig, men saaledes opfattedes den ikke af Kanniken, der
vovede at fæste Erkebispens Opmærksomhed ved noget, som
denne i hans Tanker syntes at have, om ikke rent forglemt,
saa dog vel meget ladet ud af Betragtning.
«De har, mener jeg, glemt noget!» sagde han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
