- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
501

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ERKEBISP JØNS BENCTSSON OG KONG KRISTIAN.

501

«Hvad?» spurgte Erkebispen heftigt og saa truffen til
Siden.

«At da Løven var bleven fanget, befriedes den af en liden
Rotte!»

Det er umuligt at beskrive det Blik, som Erkebispen sendte
ham ved disse Ord. Det saa ud, som han havde fundet sig
overrasket, truffen, røbet, men ogsaa, som om han havde
villet trænge ned i Dybet af den Mands Sjæl, der stod foran
ham; der laa Skarphed, Stolthed og Høihed ved Siden af
eller ligesom midt i Følelsen af Overraskelsen.

«Hvem er Rotten ?» spurgte han omsider.

«Hvem anden end Hr. Nils Sture?»

«Og han skulde . . . hvor har De Deres Tanker,
Helmich? han skulde søge at befrie Kong Kristian?»

«Bag den Krone, som Kong Kristian bærer, blinker en
anden . . . jeg synes, denne er farligere, og det Net, hvormed
den er omspundet, lader nok Hr. Nils ikke længe blive . . .»

«Har De Beviser?»

Der laa en lidenskabelig Heftighed i Erkebispens Stemme.

«Hr. Nils rider omkring i Dalarne!»

«Intet andet?»

«Nei!»

«Godt, Helmich, . . . der maa den gode Ridder gjerne
ride. Hans Time slaar ogsaa engang!»

Dermed gik han ud af Værelset, og nu var det Kannikens
Tur at hensynke i Tanker.

Den blaa Himmel med sin Sommersol, de glitrende
Bølger, der uden Rast eller Ro rullede frem i Norrstrøm, hele
det vakre Billede indrammet af skovbevoxede Berg, — alt dette
syntes at være uden nogen Virkning paa ham, skjønt det
lurende øie hvilte derpaa.

Da han vendte sig om, stod der nede ved Døren en
Franciskanermunk, hvis Hætte var slaaet tilbage fra det
skaldede Hoved. Munkens Øine var fæstede paa Kanniken og
luede i de dybe øienhuler med en egen, uhyggelig Glans.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0507.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free