Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556
NIL8 BOSSON STURE.
hvor de havde taget Plads, og idetsamme blæste Vægteren
ved Porten til Tegn paa, at det halve af Natten var gaaet.
«Det er allerede Midnat, vi har siddet her forlænge
allerede», sagde han, «Fogden er streng, og du kan trænge til
Søvn og Hvile efter din lange Vandring.’
De gik op til Gaarden under Taushed. Brodde vilde ikke
netop nu trænge nærmere ind paa Hollinger for at faa Rede
paa hans Hemmelighed, skjønt hans Fordulgthed vakte end
mere dennes Iver for at naa dette Maal, især da han ansaa
det nødvendigt for sig at kjende til alt, om han skulde kunne
finde eller redde sin Herre, — en Tanke, der alhrede var
modnet til Beslutning.
Morgenen kom og med den Bud fra Fru Brita om, at:
den fremmede Svend maatte indfinde sig i den store Sal til
en Samtale med hende. Hun havde af Fogden faaet
Kundskab om hans Komme og Navn, og skjønt flere jo kunde
bære samme Navn, fandt hun dog strax af Fogdens Beretning
om den fremmedes Møde med Hollinger, at det var den Brodde,
hun lærte at kjende som Høvedsmand paa Tranen, og som’
siden havde fulgt hendes Herre i alle Omskiftelser, indtil den
Ulykke, der rammede hendes Broder, ogsaa skilte den tro
Svend fra Hr. Nils. Minderne kom flyvende, men mørke,
sørgelige, kolde som Sneflagene i Lunden, der reder alle smaa
Blomsters Grav.
«Jeg frygter», sagde hun til Fru Iliana, der nu opholdt
sig hos hende som Gjæst, «jeg frygter meget for, at min søde
Rose blegner tildøde, det gaar langsommere end det gik med
din, Iliana, men det gaar dog, og saaledes mente nok den
gamle os begge med sin hvide Rose.»
Fru Iliana smilte blidt og vemodig, idet hun sluttede sin
Veninde i sine Arme og hviskede, at saa længe Haabet fandtes,
var hendes Rose visselig ikke blegnet. Og saa kom Fru
Britas lille Søn, der efter sin Farbroder havde faaet Navnet
Svante, løbende, og hun vendte sig imod ham og trykkede
under Taarer et Kys paa Barnets rosenrøde Mund.
To Sønner og en Datter var Fru Britas Trøst i disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
