Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN FREMMEDE SVEND. 263-
Sorgens og Ulykkens Tider. Den ældste Søn, der nu var
lidt over sex Aar gammel, hed Moritz. Svante var et Aar
yngre. Datteren Sigrid var blot tre Aar gammel. De to
Gutters Karakter viste sig tidlig at være meget forskjellig.
Den ældste, Moritz, lignede Farbroderen; med sit milde, stille,
tilbagetrukne Væsen vilde han sikkerlig ikke komme til at
gjøre stort Væsen af sig i Verden. Svante derimod var livlig,
rask og resolut og havde ogsaa en langt stærkere
Legemsbygning end Broderen. Fru Brita pleiede derfor at sige, at
Navnene var blevne forbyttede, og at Svante burde have hedt
Moritz.
Da Brodde traadte ind i den store Sal, var de to Gutter
de første, han fik se. Den ene, Moritz, sad paa den grønne
Ridders Knæ, og den yngste sad ved hans Fødder og legte
med en liden øxe af Træ, som Ridderen havde givet ham.
Den gamle Mand sad lidt til Siden, men midt i Skinnet fra
Arnen, og det var endnu mørkt nedentil, saa at han ikke
ivunde se den indtrædende. Uden Tvivl hørte han ham heller
ikke; thi hans øie hvilte saa uudsigelig mildt paa Gutten, han
holdt, og han var saa optagen af en eller anden Tanke, som
Synet af det fromme og vakre Barneansigt fremkaldte, at han
i dette øieblik ikke havde Sans for noget andet.
«Var Bestemoder meget ulykkelig, sørgede hun meget?»
spurgte Moritz og saa spørgende op paa den gamle.
Men Svante strakte sig frem for at se, hvem det var, som
kom ind, og da han saa, at det var en fremmed, som han
ikke kjendte, reiste han sig og løb hen til Døren med den
lille øxe i Haanden.
«Hvem er det?» spurgte han.
Men Brodde kunde neppe se for Taarer, og tale kunde
han ikke. Han tog den lille Spørger og løftede ham op paa
Armen og gik hen til Ildstedet.
Dette var imidlertid noget, som den lille ikke syntes om.
Han hævede derfor øxen og truede med at slaa til.
«Slip mig», sagde han, mere sindt end ræd, «hvad har
du med mig at gjøre!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
