Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-560
NILS BOSSON STORE.
sig om efter et passende Sted at komme over Borgmuren,
hvorledes han aldeles utormodet fik Hjælp af selve
Forræderen.
«Muren var høi, og saa langt som jeg kunde se, fandtes
ikke et Udsprind eller en Sprække, hvor jeg kunde komme
-op. Men da hørte jeg Bulder indenfor Muren, længere ud
mod Havsiden, og lidt efter saa jeg en vældig Pakke blive
væltet over Murkanten og firet ned. Det var Forræderen,
«om firede ned sit stjaalne Gods. Saa blev det stille en Stund,
og jeg var kommen halvveis hen til Tauget, som jeg
besluttede at benytte mig af for at komme op paa Muren, da jeg
atter hørte et Bulder og strax derpaa saa Forræderen staa
■øverst paa Muren og ved Hjælp af Tauget fire sig ned. Jeg
var saa sikker paa, at noget Djævelskab var paa Bane, at jeg
holdt paa at tabe Ligevægten, der jeg stod paa en Afsats,
kun saa bred som min Haand, tæt indtil Muren. Hvorledes
jeg kom hen til Tauget, kan jeg ikke fortælle, men jeg kom
derhen og stod da næste Øieblik paa Muren. Jeg kjendte da
tydelig, at Forræderen endnu holdt fast i Tauget og firede sig
ned, og jeg hug det tværs al, saa den lede Skurk faldt ned
mod en Klippe ved Stranden og udaandede sin sorte Sjæl.»
De to Fruer foldede sine Hænder og sad blege af
Forfærdelse, og lille Moritz blev bleg om Kind og trykkede sig
tæt ind til den gamle Ridder, paa hvis Knæ han endnu sad.
Men Svante nærmede sig mere og mere Fortælleren, og det
vrede Udtryk, som viste sig ved Svendens første Indtræden,
forsvandt lidt efter lidt helt og holdent og gik over til den
-mest udelte Opmærksomhed og Beundring.
Derefter beskrev Brodde, hvad Læserne allerede kjender
til, hvorledes Marskens Svende var indestængte, og at
Vagterne vistnok var udsatte paa sine tilbørlige Steder, men at
ingen havde vovet at forlade sin Plads, skjønt man havde
hørt Fogden løbe op og ned i Taarntrapperne og anet, at
noget usædvanligt var paa Færde. Da man havde samlet sig,
og de indestængte var blevne befriede, gik de op og fandt
Marskens blodige Legeme i Sengen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
