Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN FREMMEDE SVEND.
561-
«Nok, nok!» skreg Iliana og skjulte Ansigtet i sine Hænder.
Og Brodde forstod hende. Han skyndte sig at fortælle,
hvorledes de, mens de endnu stod ved den elskede Høvdings
Lig, flk høre Fienden blæse til Stormløb, og i den Bestyrtelse,
hvori alle da befandt sig, var det umuligt at faa dem til at
møde de angribende med den tilbørlige Kraft.
«Selv førtes jeg som Fange til Norge, og der har jeg
været lige siden den Tid. Jeg kunde vel som mange andre
have været her før, om ikke privat»Hævn var kommen imellem.
Jeg var med for mange Aar siden, da Bergen plyndredes af
Vitaliebrødrene, og Biskopens Foged kjendte mig, og han talte
saaledes for mig, at jeg tror, jeg var kommen til at hensmuldre
dernede i Taarnet, om ikke Døden tilslut havde rykket bort
den gamle Mand, og en ny Foged var kommen istedet, der
ikke havde nogen gamle Minder at hævne, men tvertimod
vat-Kong Karls Ven og derfor løslod mig.»
Der blev en Stunds Taushed, for de to Fruers
Vedkommende mindre som Følge af, hvad Svenden nu tilsidst havde
ytret, end fordi de to med sine Tanker var bundne til det
uhyggelige Billede af Mandens Lig. Snart rev dog Brodde
dem ud af Drømmen og hensatte dem til det nærværende.
«Og saa kommer jeg ind», fortsatte han, «og spørger
efter min Herre, Hr. Nils, og det første, jeg faar høre, er,
at han er borte, uden at nogen ved, hvor han findes . . .
Men vær ved godt Mod, Fru Brita, jeg skal nok vide at skaffe
Dem Hr. Nils tilbage, eller ogsaa sætte Livet til!»
«Og Svante skal være med!» udbrød Gutten og løb hen
til Svenden, «jeg synes om dig, Svend, og jeg vil, at du skal
synes om mig ... tor jeg skal blive en dygtig Karl med
Tiden, det siger den grønne, og den kjære Far skal vi tage
ud af Taarnet, du og jeg, sig, skal vi ikke?»
Svenden kunde ikke modstaa Lysten til endnu en Gang
at løfte den prægtige Gut op til sig og nu fik han gjøre det
upaatalt, og Stolthed og Glæde straalte ud af hans ærlige
øine, da han trykkede det kjære Barn ind til sig. Men den
grønne Ridder sad og stirrede ind i Ilden. Han lo, men det
Kongekronen. 36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
